Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturvidenskabelige undervisning, saaledes som jeg forstaar den, vilde
ikke tilintetgjøre denne kombinerende, med lutter billeder arbeidende
fantasivirksomhed, men kun lede den noget, og altid søge sin støtte i
den, fordi den yder den frugtbareste jordbund for undervisningsarbeidet.
Pedanten jamrer over, at gutten bare finder moro i bøger med bro
gede billeder, og synes, han har naaet sit maal, naar han har opdra
get en blaseret storstadsgut, som holder billedbøger for barnagtige
dumheder. Men en fornuftig lærer vilde netop benytte sig af billed
sansen og anstrenge sig for at gjøre skoleværelset, gaden, skoven og
marken tilsammen til en eneste stor billedbog, hvor fantasien ikke
kunde se sig mæt et helt menneskeliv.
Man har sagt, at den klassiske undervisning er nødvendig for
paa en maade at blive den biogenetiske grundlov for den or
ganiske udvikling tro: den rette arbeider paa den moderne kultur
maa først nødvendigvis gjennemleve den klassiske kulturfase, ligesom
pattedyret i moderens liv gjennemlever amfibiets fosterstadium. Men
den slags generalisationer tør man vel i det hele se paa med skepsis ;
thi ogsaa naturen forkorter ofte og forandrer bibeholdelsen af ahne
trinnene meget efter omstændighederne. Men skal nu loven gjælde,
saa maa man huske paa, at netop vækkelsen af ~ denne forundring
ligeoverfor det dagligdagse" i en fornuftig naturundervisning i virke
ligheden gjenspeiler en af de betydningsfuldeste epoker i menneske
hedens kulturudvikling. Ogsaa historisk var begyndelsen til vor nyere
naturvidenskabelige udviklingsbølge grundet i en pludselig opflammen
af denne „forundring". Legenden har med sund sands legemliggjort
dette i historien om Galilei, som for første gang undrede sig over to
lampers svingninger i domen i Pisa og derved traf paa faldlovene,
eller i historien om Newton, der for første gang ser med tanke paa
det faldende æble, sammenligner det med billedet af den kredsende
maane og saaledes kommer til gravitationsloven. Fra nyere tid kan
man minde om Darwins gjerning, som ikke er legende: hvorledes
han som første „tænkende" iagttager af den saa længe rent automatisk
foretagne forædling af roser og af dueracer med et ryk omstyrter hele
den bestaaende biologiske opfatning, som lærtes i alle systemer og
lærebøger.
Man vil kanske bemerke, at alle disse tanker hverken er meget
nye eller har været upaaagtede. Nu med nye tanker er det i
vore dage saa sin egen sag; ingen af os har saa svært mange af
dem. Det meste er allerede sagt og sagt ofte, men spørgsmaalet
er, om det er sagt i det rette øieblik. Der er mange, som har
kjæmpet for anskuelsesundervisning. Men hvad det gjælder for øie
blikket er at pege paa, hvor vigtig det netop nu ved den naturviden
skabelige undervisnings forestaaende opsving er at gjøre noget i den
retning. Gaar denne ledighed unyttet forbi, saa staar sagen om et
par aartier værre end nogensinde, og alle vil længes tilbage tik den
klassiske undervisning som til et velsignet Ægypten.
Tro De mig, at det er megat revolutionære tanker, der ligger i
de par ord „opdragelse til en sund forundring ved naturen". Re
volutionær ligeoverfor hele vort skolesystem ogsaa i det ydre. Na-
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
