Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne - Herman Bang: Hans Jæger: „Syk kjærlihet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Bølsche.
Hans Jæger: „Syk kjærlihet".
marmor.
den lader sig ogsaa uden møie’ gjennemtrænge af virkelig ethisk gehalt
i mere theoretisk forstand. Faa kjendsgjerninger i kulturhistorien er
saa ethisk opdragende som netop naturforskningens historie med alle
dens ideens martyrer og alle dens høit vundne triumfer til de følgende
slegters velsignelse.
Sikkert er det, at af en saadan eller en lignende opdragelse
vilde der fremgaa en legemlig sund slegt. Og allerede det burde
gjøre os opmerksomme ligeoverfor vort nuværende system, at det opdrager
os en armé af nærsynte, brystsvage mennesker som bærere af fremtidens
kultur.
Men det vilde, som sagt, være en radikal omvæltning, dér inde
sluttedes i det harmløse ord „naturvidenskabelig undervisning" i denne
betydning af ordet. Det kloster, som stikker i vort skolehus,’ vilde
være rystet i sine grundpiller. Den ene lærer vilde blive alle de
andres fredsforstyrrer, og selv om ogsaa i tidens løb den øverste
stemme i raadet vilde tilfalde ham, saa vilde han blive deres tilintet
gjørende kritiker og dommer. Og dog: skulde ikke netop natur
undervisningen bære i sig den mission at drive os til en gjennem
gribende revision af grundlaget for vor samlede pædagogik?
Jeg kommer aldrig videre i Luxembourgs museum. Foran denne
statue stanser altid blik og fod foran dette overstore udyr af
Det er en vampyr, et frygteligt hundyr af sten, en opreist panther
med tyve bryster, der bøier et menneskeansigt over en krystet yngling
krystet mod et bestiebryst af en xiovervindelig klo.
Se ham ynglingen —• hver muskel, hver nerve spændt i vellyst
og liden under det udyr-kys, som udsuger mens hans krampagtig
udspilede hænder halvt i besværgen, halvt i forfærden søger redning i
den tomme luft hans aand, hans liv, hans menneske, al hans sjæL
Naar de inarmorlæber skilles, vil bestiet slippe en død: dette
menneske var og „som et aadsel vil han ligge paa veien".
Og se saa kvindedyrets ansigt. Saa koldt et blik som disse
marmorøine har, har skjæbnen, naar den dræber, eller naturen selv,,
der lader fødes og dø i übarmhjertighed.
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
