Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sophus Claussen: Quartier Latin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„J’ai des courses a faire!"
* *
*
det lille crémeri med den blaamalte fagade, som ligger i Rue
Notre-Dame des Champs, staar Le Rouge udenfor og vinker ad
mig og siger, at vi maa v«nte lidt, for al plads er optagen. Det
lille crémerie har kun tre nanaa borde og er opfyldt af arbeidsmænd
og kunstnere med deres kjæi ester og modeller. Le Rouge er ven
med dem alle.
Vil jeg efter frokost have ham til at spasere lidt med mig,
siger han, at han har visitwr at gjøre i eftermiddag:
Og det er ham en ting af vigtighed som et dagligt arbeide.
Det inspirerer ham.
Han besøger da en fire fem maleres eller billedhuggeres atelierer,
og alle vegne vil de unge kunstnere være hans venner, have ham
til at sidde for sig, medens de gjør hans portræt. Men Le Rouge
er en urolig model, og hans venner er lyshaarede, nervøse folk fra
Normandiet, stundom lange kjæmper, der er besatte af gammelnordisk
berserkergang og midt under arbeidet, bevæbnede med fleuretter,
stole eller ildskovle, udfører drabelige kampe med Le Eouge, og
alle vægge runger af raab og latter. Le Rouge siger altid: „dette
er ikke digtere værdigt." Alen hans normanniske blod løber uaf
ladelig af med ham.
Og jeg har selv maattet udkjæmpe mange saadanne kampe,
inden jeg satte mig til at give dette portræt af den lille Le Rouge,
som skriver paa ti noveller, har tyve planer og altid „des courses
a faire".
En aften, da jeg havde drevet igjennem Boulevard St. Michels
kjældere og kaféer, vekslet haandtryk med venner og diskutteret
med katholsksindede, unge poeter, kom jeg, før jeg gik hjem, endnu
ind paa Mullers larmende natrestauration.
I en sofa bag et af marmorbordene sad Paul Verlaine ved
siden af madame Eugénie. Og i selskab med dem var Perroux,
tidligere professor ved Sorbonnen og nuværende journalist ved Le
Figaro, hvor han dog kun skriver leilighedsvis. Jeg satte mig ved
deres bord.
Verlaine drak som sædvanlig absinth, og paa denne sene tid
fulgte vi andre for en gangs skyld eksemplet. Verlaine plukkede
en rød rose itu og lagde et par blade i hvert glas, Hans Sokrates-
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0290.html
