Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da vilde Enok ha havt noget udenfor sig at tro paa og være løst
fra den indre selvfortærelse, som tyner hans liv. Og han vilde ikke
være kommet ind i den fuldstændige forvrængning af evangeliet, at
ville rette paa sin ilde tilstand ved at anstrenge sig med at
gjøre Gud tillags ved større lydighed og flere ydmyge ofre
og, jo værre dette gik, des yderligere anstrenge sig, indtil det
hele brister.
Hvorledes den historie slutter ved evangeliet, derom er Luthers
gjennemlevelser i klostercellen den typiske fortælling. Da han greb
evangeliet, brød han vældigt ud fra alt slags klostervæsen, giftede sig
med en nonne og havde fundet det „tcou crtw", hvorfra han satte verden
i aandelig bevægelse og sving.
Desuden lever Enok et altfor meget isoleret liv, uden den
aandelige hjelp, menigheden og broder sam fundet gir, og som
ikke kan værdsættes bøit nok. Allerede dette var tilstrækkelig til at
gi hans aandelige liv en syg og skjæv retning. Enok Haaves
historie er idethele en sørgelig historie om en stakkars lovtræl fra den
skjæve pietismes tid, da evangeliet blev vrængt om til et lovaag.
Saaledes tar den sig ikke ud, en normal historie om en troendes liv,
hvor sundt kristenliv raader. Den sunde tro bygger ikke sin tillid
paa det indre befindende, der kan veksle som veiret, den hviler i
tillid til Gud og venter i taalmod og tr o r trods indre tilstande.
Den er Guds verk, ikke menneskets anstrengelse ; derfor lever den
midt i naturlivet og har dets sunde aandedræt, og den føder af sig
selv det frivillige, glade arbeide for Guds rige. Dette er ortodox,
evangelisk lære.
Man vil lægge merke til, at tyngdepunktet her har flyttet
sig! Dette er den løsning, problemet „Ered" praktisk har fundet
blandt Enoks troesfæller, før „Ered" var skrevet.
Saaledes vil. vore læge kristne svare og ligesaa mængden af vore
teologer.
Det fortjener at nævnes, at hr. cand. Hognestad, selv jæderbu,
i et foredrag om „Fred" i Studentersamfundet særlig betonede det
træk af indadvendt drømmeliv forenet med mangel paa
praktisk dømmekraft hos Enok som karakteristisk tor j æderbuen
idethele og fandt deri den væsentlige förklaringsgrund til, at det tar
gal vei med Enoks kristendom, saa udgangen blir tragisk. Da blir
bogen er værdifuldt bidrag for den ortodoxe prest til bedre at forståa
at øve en ret sjælepleie blandt jæderbuen og kan altsaa kun være ham
Og dette svar er virkelig ikke saa galt!
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
