Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter min mening paaligger dem mere end andre, —og dermed
mener jeg ogsaa selv at opfylde en pligt. Jeg maa forudskikke
den bemerkning, at jeg ikke har den dristighed at rette mine ord
til dem iblandt Jer. som selv studerer de sociale og økonomiske
spørgsmaal ved universitetet; thi de kunde indtage min plads og
tale istedetfor mig. Kun til dem henvender jeg mig, som ikke har
beskjæftiget sig med det sociala spørgsmaal, og jeg forudsætter, at det
er de allerfleste af Jer; og derover skal jeg ikke forbauses eller
komme med bebreidelser; thi det er en almindelig kjendegierning,
at mange i dette af lidenskaber og sorger betrængte liv, som alle
aldere nu tildags er underkastet, ikke faar øie for hele sam
fundsopfatninger og idérækker, som for mere opmerksomme iagttagere
er utvetydige tegn paa en stor social forandring.
I vil først spørge: Men hvad forstaar du ved det sociale
spørgsmaal ?
Dette er et af de mange spørgsmaal, som man bedst besvarer
med et nyt spørgsmaal. Og det nye spørgsmaal er dette:
De fleste menneskers elendighed og berettigede utilfredshed,
som er en kjendsgjerning, fælles for fattige og rige lande og for
lande af ethvert kulturtrin — er den virkningen af en naturlov eller
af menneskelig lov? Den magt, som paa den ene pol af samfundet
ophober rigdom, og paa den anden fattigdom og uvidenhed, som
indskrænker civilisationens og videnskabens velgjørende virkninger
næsten til en eneste klasse, som næsten fuldstændig unddrager
mængden opdragelse og aandsliv, som frembringer saamange over
flødige skatte og saa mange utilfredsstillede behov, saa megen
lykkelig otium og saa megen fortvilet møie, er den en menneske
hedens skjæbne eller en feilagtig menneskelig institution? At den
fremadskridende civilisation knuser milliarder af menneskelige væsener
under sine skridt; at elendighedens rædselsfulde afgrund gaber som
en trudsel til alle under det civiliserede samfunds fødder; at kam
pen om tilværelsen blir vildere og vildere, opsluger det bedste af
alles kræfter, fordærver samvittighederne og forvilder hjerterne og
for hver seierherre kaster hundreder af slagne til jorden; at millioner
af mennesker, som arbeider, drives til at frygte og forbande enhver
arbeidsbesparende opfindelse af den menneskelige aand ; at brødet,
utallige familjers tilværelse ogsaa i fredstid afhænger af de tusen
tilfældigheder i en ukontrolleret og rasende merkantil krig. som de
» er ganske uskyldige i, og som de ingen bevidsthed har om; er det
en uovervindelig nødvendighed eller er det følgen af en lang række
af feiltrin? At kortsagt enhver nation rummer i sig to befolknings-
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
