- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
300

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

\
med sit ti timers udslidende arbeide, om aftenen underkaster sig
en ny anstrengelse for at søge belærelse i det sociale spørgsmaal,
at de sparer brødet fra munden for at underholde det blad, som
beskytter dem, og at de vier de sidste rester af sine kræfter til at
forfegte sine idéer, og sine partiinteresser, og at. de holder ud i
dette arbeide med en lidenskabens feber, der fører mange i graven.
Og det er ikke mindre nyt og ikke mindre alvorligt, at denne
store mængde, fuld af halvdannelse og gjæring, som overhoved hai
en uforfærdet generalstab af studerede mænd og statsmænd, af
bannerførere i enhver videnskab og kunst, mænd, som mængden
ved, den kan stole paa, og som vil forfegte dens sag paa alle
tankens og livets omraader. Det sociale spørgsmaal er kanske saa
gammelt som verden ; men hvad der efter min mening er eget for
vor tidsalder, er, hvad der ikke engang var tilstede i de sidste aar
før den franske revolution, da de truede klasser med næsten dum
dristig tankeløshed gik fremtiden imøde, det er denne forvirring,
som vi alle føler ligeoverfor tingenes nuværende tilstande, hvordan
end vor formuestilstand, hvordan end vore sociale idéer er; det er
denne fornuftens og hjertets utilfredsstillethed, denne dumpe og
uafladelige splid mellem vor bevidsthed som borger og vor interesse
som enkeltmand, denne forvirrede følelse af en skyld, denne übe
stemte anelse om noget stort og skjæbnesvangert, som faar os til
at se os om med urolige øine som reisende uden veiviser, der paa
lykke og fromme begiver sig ind i et ukjendt land.
Der er ogsaa folk, som søger at holde Eder borte fra disse
tanker, idet de paastaar, at man maa ikke lade sig føre vild af
pludselige og enkeltstaaende rystelser, af begivenheder, som man
gir skin af at være meget betydningsfuldere, end de er; thi i virke
ligheden er bevægelsen meget langsom, siger de, fuld af uforsonlige
modsigelser, og den gjennemgaar mange perioder af stilstand, saaat
ikke engang vore børnebørn vil se samfundet i alvorlig fare. Tro
ikke disse mennesker mere. Den tyske socialisme gjorde sine hur
tigste fremskridt under socialistloven, som blev lavet for at kvæle
den. Størstedelen af dens erobringer gaar for sig i stilhed, og det
er netop dens kontinuitet, som gjør det umuligt at følge dens frem
gang med øinene. Den indignation og spot, hvormed man før be
kjæmpede socialismen, har nu veget plads for en almindelig og
næsten uafbrudt diskussion, hvor det meget ofte til deres store
overraskelse hænder bourgeoisiets forkjæmpere, at de træffer paa
modstandere af arbeiderstanden, hvis økonomisk-videnskabelige jevn
byrdighed, ja overlegenhed forbauser dem. Lidt efter lidt erobrer
300

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free