Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Ved Guy de Maupassants død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne tilbageholdenhed.
hørerne et ord et ord allesammen:
C’est ga . . .
olandt de nye og de unge.
Guy de Maupassants skikkelse.
det ord det ene ord om den ene bestemte ting. Guy de Mau-
passant lærte at finde det og havde lært .... at skrive, hvad
Han „gik i Lære" hos Flaubert i aar. Men selv ikke husets
nærmeste vidste det. Guy de Maupassant vilde have fundet det
ulideligt, om nogen havde vidst, han „studerede til digter". Hele
sit liv blev han ved at afsky „lauget" og de digtere, som har lom
merne fulde af manuskript og munden fuld af sig selv. Han talte
sj elden om litteratur og lod helst, som den ikke vedkom ham.
En af hans venner skrev ved hans død: „Han talte sparsomt om
bøger og aldrig om sine egne. I hele sit liv har han, der skrev
mer end nogen af os andre, ikke talt saa meget om sit eget verk
Der er noget paa samme tid meget moderne og meget fornemt
Saa var læreaarene omme og en aften blev Boule du Suif læst
op for en kreds af venner. Da oplæsningen var endt, raabte til-
Skulde ordet oversættes, vilde vi maatte sige: „Det er manden",
og sætningen vilde have givet indtrykket: Det blev ogsaa manden
Det var just hin tid, da ogsaa jeg var ganske ung. Den tid,
da man selv kunde arbeide fjorten timer i døgnet, hvor et bad
erstattede en nats søvn, da alle indtryk vilde have ord, og man
glad reiste sig for at tage sin sorte kjole paa, naar man i løbet
af en dag havde sammenskrevet baade fem og seks artikler, der
vel en gang imellem rummede en tanke altid ungdommens iver.
I den tid levede jeg saa ukjendt og saa langt borte
næsten ansigt til ansigt med Guy de Maupassant. I det store
redaktionskontor, hvor jeg arbeidede, holdt vi alle de blade, hvori
han skrev. Tingene med hans navn var de første, mit øie søgte .. .
Det var hans eksempel, som altid blev mig foreholdt. En
ældre ven, en chef i redaktionen frisindet og en trofast elsker
af fransk aand prædikede for mig udholdenheden og arbeidet i
Maaske havde det ikke været nødvendigt. Thi misundelsen har
hundrede øine, og jeg fulgte Guy de Maupassant med dem alle:
Hvis geni er frodighed, havde denne mand geni. Det var ikke
hans øine, der iagttog, men det var alle hans sanser, som uafladelig
nan er den eneste, jeg nogensinde har misundt.
som en anden taler om sit i en eneste uge."
der aldrig vil sige andet end: at have set
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
