Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Johannes Jørgensen: Stefan George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
*
digte :
Efter a a r.
Et sus af en blysom vind,
Som en drømmeavlende opium er netop denne poesi. Versene
bugter sig med sære sving som røgsøilerne fra et kar med brændende
virak. Som bag en taage ser man usikre syner, vage væsener, skik
kelser fra en verden over skyerne eller i havdybet. Man fanger for
gjæves efter disse drømmebilleder, søger til ingen nytte at trænge
gjennem taagen. Man skal sidde stille og lytte i andagt. Og da
gribes man af den ordmusik, der bærer Stefan Georges dunkle og
dæmrende digtning. Disse ofte uforstaaelige eller kun halvklare vers
har en evne til at synge sig ind i ens bevidsthed. De hjemsøger en
i tause timer, og man griber sig selv i at gaa midt paa gaden,
reciterende halvhøit en af disse besynderlige rytmer. Man husker
Stefan George som man husker Heine, Poe, Baudelaire. Der er
trolddom i hans vers, stemnings-forhekselse og en magt, som den de
gamle tillagde visse runer. Hvo, der fordrer mere fordrer klarhed,
skarpe skikkelser, kjærligt syn bør huske følgende ord af Goethe:
„Naar der ikke gjennem fantasien opstod ting, som for evigt er for
standen problematiske, saa var der overhovedet ikke meget ved fantasien."
Stefan Georges digtning lader sig vanskeligt løsrive fra det sprog,
med hvis lyd den saa inderligt er sammenvokset. For at give
„Samtidens" læsere ledighed til at nærme sig en betydelig fremmed
digter, er der imidlertid i det følgende forsøgt en oversættelse af to
mindre Stefan Georgske
Brister der balsamdraaber
af ved i træer og hegn?
Gløder en himmel som vin
over den høstlige egn,
rødgul og isprængt med kobber,
sælsomt grønt og karmin?
Hvo nærmer sig den, der fremmed
i navnløs ensomhed græder?
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0339.html
