Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Tre digte - Vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
11.
I skogen jeg sidder en vaarnat,
mens tusmørket hvisker i løvet,
og tjernet hviler bedøvet
Der stiger en duft af myrvand,
en længsel, som længe jeg glemte,
en skjælvende sang, som gjemte
sig væk i drømmenes land.
Og aldrig mere den naar mig
med toner af sugende længsel
Og aldrig ud af mit fængsel
ud til skjønheden naar jeg
en aande af vellugt i roser og jasmin . . .
Mit vindu staar aabent; over skogen jeg ser
mod nord, mod vaarnattens lysning.
Den falder herind mod et gammelt portræt
og hvisker om noget, som længe har grædt
i mit hjerte med sælsom frysning . . .
Da sænker et stille, slumrende skjær
sig over min sjæl, og jeg mumler en bøn,
den gamle: saa sær og vidunderlig skjøn
er vaaren —.
Jeg stirrer derud i den hvide’ nat,
til dagen lysner i skog og krat,
og taagen falder derude . . .
Sigurd Mathiesen
En duft af violer vifter herind,
mellem sivets fugtige krat.
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
