Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende glæde!
kjørerne paa Broadway helt intimt, og var samtidigt en ven af Bry ant,
dengang Amerikas største digter.
Han gik gjerne klædt i graat, skjødesløst, helst op og ned
New Yorks gader i skjorteærmene, med en bredbremmet, myg filt
hat og hænderne i bukselommerne, eller en arm hvilende paa en vens
skulder. Slig drev og slentred han om, ligeglad og lystig.
Livsglæde var hans mest betegnende træk. Det var ham en
lyst bare det at være til. Det sang i ham, bare han vaagnet om mor
genen, og saa solen skinne ind gjennem ruderne. En spasertur opover
Broadway i folkevrimlen gjorde ham saa glad, at han knapt kunde dy
sig og afholde sig fra at omfavne hvert menneske, han mødte. Hans
ansigt var altid straalende. Hele livet var ham en sang, og jorden
syntes skjælve af lyst og dirre af musik under hans fødder. Et af
hans længere digte er en „sang om glæder", hvori han fortæller,
at hver gjenstand, hvert øieblik i livet er yrfulde af glæde,
Alt er bare glæde ! i frihed, religion, kjærlighed, i hele livsekstasen, bare run-
Det er nok bare det at være til, at faa trække veiret!
Altsammen bare glæde!"
Solskin og blaa himle var ham kjærere end guld og rigdom. Han
holdt nok mere af at spasere end af at arbeide; en sollys dag syntes
ham for høi en pris at betale for 3—4 sølvdalere. Han vilde heller
gaa dalerne foruden og beholde og nyde sin dag.
Mødte han en ven paa gaden, saa greb han hans haand og klemte
den, saa der blev hvide merker efter fingrene, eller han stak sin arm
under vennens eller slog den om hans hals, og drog ham afsted med
sig, med ansigtet vendt fuldt mod hans og øinene straalende af glæde
og venskab. Der fandtes ikke bedre ven, varmere hjerte.
„Forkynd mit navn og hæng op mit billede som det af den ømmeste elsker,
En, der aldrig var stolt af sine sange, men var stolt af det bundløse kjærlig
hedens hav i sit indre, og frit lod det strømme ud,
En der ofte vandret ensomme veie, tænkende paa dem, han elsket. ’
En hvis lykkeligste dage tilbragtes langt borte i skov og mark og blandt bakker
og fjeld, han og hans ven vandrende haand i haand eller arm i ai*m,
fjernt fra alle andre, de to alene,
En som ofte, nåar han spaserte lienad gaden, lagde sin arm om vennens hals,
mens hans vens arm hvilte paa hans egen skulder."
„Havet er fuldt af glæde ; luften er lutter glæde !
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
