- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
351

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - II - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Fortsættes).
H. Tambs Lyche.
t
11.
Yor havn er nær, og klokkers klang og folkeraab jeg hører,
Vort kjække skib, det dristige skrog, med længt’nde blik de speider,
Men o hjerte, hjerte, hjerte!
O, den blodets røde strøm,
Hvor min høvding ligger strakt
Falden kold og død.
Yaagn op, vaagn op ! for dig er flagets slappen, hornets kalden,
For dig er blomster, krandse ; for dig de folkefyldte strande,
Paa dig de raaber, alle folkets munde ; mod dig sig vender :
Her, o høvding, kjære fader !
Hvil dit hoved paa min arm,
Det er en drøm, at du er falden,
Palden kold og død.
Min høvding svarer ikke, hans læber stille er,
Min arm han føler ei; har ei vilje, har ei puls.
Hans skib ihavn fortøiet er, og reisen gjort og endt,
Ifra den lange tur med vundet maal det hjemvendt er.
Eaab o, folk, og klokker kim !
Men jeg med sorg i hjerte
Knæler, hvor min høvding ligger
Falden kold og død."
Den daglige erfaring har gjort os fortrolig med de kjendsgjerninger,
som man sammenfatter under navnet arv. Enhver af os bærer paa os
minder om vor afstamning fra vore forældre eller fjernere aner. De
bestræbelser efter at handle i en bestemt retning, hvis helhed vi kal
der et menneskes karakter, lader sig forfølge tilbage gjennem en lang
række af forfædre og deres søskende. Saaledes kan vi med rette
sige, at „karakteren" menneskets sædelige og aandelige kjerne
faktisk vandrer fra det ene legeme til det andet, og vandrer fra den
x) Se „Samtiden" augustheftet p. 315.
Ethik og udvikling. 1)
O, høvding! min høvding! men hør dog klokkeklangen,
351

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free