Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(
malende. For den der selv har seet hvad han nævner, er ofte det
eneste ord, han giver, nok til at fremkalde et helt, fuldført billede.
Paa lignende vis tager han os paa vandring den hele verden over.
Han er kosmopolit og holder af den hele jord; hver by synes ham
hans egen, og med hvert folk føler han sig i slegt. Han er, siger
han, pariser og berliner, franskmand, tyrk og kineser. Og allevegne
ser han livet i glød; poesiens trylleslør lægger han over alt. Alt i
verden vil han favne og synge. Han er ræd for at glemme nogen
eller noget, og derfor henfalder han saa ofte til de tørreste opregninger.
„Slige undere som der er, slige syner, slig sang og musik overalt! . . . .
Jeg ser et stort, rundt vidunder rulle afsted gjennem rummet; og jeg ser det
bedækket af gaarde. landsbyer, ruiner, kirkegaarde, fængsler, fabriker, paladser,
„Et harn sagde; hvad er græs? og hragte mig en armfuld deraf;
Hvad kunde jeg vel svare barnet? Jeg ved jo ikke mere end det hvad græs er
Alt er ham saa vakkert, saa underbart.
Jeg ser skibe og sømændene omboi’d i dem, seilskibe og dampskibe, nogle
Jeg ser sagaernes land, graner og furuer, oprevne og mishandlede af den
barske nordenvind, fjeld og klipper af solid granit med grønne enge ind imellem
ude paa havet, andre i grupper i havn
og søer og tjern; og nordiske krigeres gravhauge ser jeg ....
Alle jordens byer ser jeg og bor i hver af dem efter tur ....
Jeg ser alle jordens beboere; herre og tjener,’mænd og kvinder, unge og
gamle, friske og syge, gode og slette, tyve, mordere, helgener, martyrer
og jeg hilser jer alle jordens beboere; hil jer! hvem I saa er; en hilsen fra
mig og fra Amerika."
Men han stanser ikke med vor jord. Sin sang vil han slynge
om alt, der eksisterer; sol og stjerner og alle verdener i rummet skal
fanges deraf og rotere deri.
Alt er for ham poesi og musik. Han ser gjennem dagens og
tidens prosa til sangens evige kjerne. Hvad der besværer og hindrer
andre er inspiration for ham. Selv kulskyerne, der ligger henover
landskabet, „synger i haus øren". Alt er ham „digt". „Jeg lægger
min haand paa dig, læser, og du bliver mit digt." Færgebaadens
sodede fyrbøder er et digt, oljelugten fra maskineriet er digt; den
sorte jord under hans fødder er vuggende poesi, og den sten, han
sparker tilside, er et stykke musik; hvert græsstraa paa marken er
et digt.
383
hytter, nomaders telte . . Jeo ser skyggesiden, hvor de sovende sover, og
jeg ser lyssiden, hvor dag«ms lys hersker . . . . Jeg ser den vidunderlige, hur
tige forvandling fra skygge til lys og fra lys til skygge .
Fj erneste lande ser jeg . . . . vande, fjeldtoppe . . Himalaya, ’.Pyre-
næeme, Dovrefjeld i nord, Hekla ude ved søen .... ørkner, isbjerge, hav, søer,
floder .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
