Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
underskrift ;
Og mirakler,
„Hvem bryder sig vel om et mirakel?
Mig er søen en ustanselig strøm af mirakler;
deres besætninger,
solskin, lyst og fryd var de Gudsord, der gav ham tro. Det syntes
ham, som var de blaa himle smilende øine, og lo blomsterne ham imøde.
Han følte et varmt hjerte slaa sit eget imøde ud af den hele natur.
For et sligt menneske er det ikke muligt andet end at tro; det kan
forkaste alle tidens dogmer, alle bibler, le af alt, hvad andre anser
nødvendigt for tro og religion; det kan lytte godmodigt til alle tvilens
og atheismens argumenter, antage hver revolutionær tanke, bøie sig
interesseret over videnskabens retorter og slutninger; men midt i det
alt staar dets lyse, glade, trygge tro urokkelig. Den er et stykke
natur og lader sig ikke mere end tyngdens kraft argumentere bort.
Den er den dybeste streng i personligheden.
Den vanlige religion om os eksisterede ikke for Whitman. Han
fattede den ikke, eied ikke sympati for den, gad ikke dvæle ved den.
Den var kam i mange stykker netop irreligiøs og umoralsk. Jesus
forstod han, sagde han (og sendte ham i et digt en hilsen over aar
hundredets svelg: „jeg forstaar dig; de andre forstaar dig ikke");
men kristendommen var i haus øine det rene hedenskab. Den var det,
netop fordi den er grundet paa det overnaturlige (som simpelthen ei
det unaturlige), paa undtagelser, lovbrud, mirakler; fordi den søger
Gud udenom naturen, og ser ikke, hvor hans aand arbeider og hans
herlighed skinner i det dagligdagse, i hver menneskesjæl, i hver stjerne
paa himmelhvælvet og hver markens blomst.
jeg finder breve fra Gud paa gaden, og hvert af dem bærer hans egenhændige
men jeg lader dem ligge, for jeg ved, at hvorsomhelst jeg gaar, der venter mig andre."
Hver time af nat og dag er for mig et mirakel,
hver kubiktomme af rummet er et mirakel,
hver kvadratalen af jordens overflade er bedækket af mirakler,
og for hver fod vi trænger os ned i dens indre, sværmer der af saadanne.
fiskene, som svømmer der, klipperne, skjærene, bølgernes dans, skibene og
hvad findes der vel mere vidunderligt, mere mirakuløst?"
For min del, saa ved jeg ikke af andet end mirakler.
„Jeg sei- noget af Gud hver time paa dagen;
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
