- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
410

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie: Min hustru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa det Ord holdt vi den Eftermiddag vor Fest under Træerne
i Slotsparken, sikkre som Børn, enda vi efter menneskelig Reg
ning var tilkomne Folk paa syv og tredve . . .
Min Hustru fik straks afklippet en hel Paginarække med tyn
gende Nordlandsbeskrivelser og Eventyr. Og et Par Aftener efter
saa omtrent den sidste Dag i November, bad vi Bjørnstjerne
Bjørnson og Frue ned til os for at høre Fortællingen oplæst,
og skrev han selvsamme Aften ned til Hegel og kaldte den en
Maage, som vilde flyve udover Skandinavien
Naar jeg saa undtager Nordfjordhesten, Slagter-Tobias og endel
Eventyr, ved jeg ikke den Bog og først og fremst Romanerne,
— hvor hun ikke har været min afgjørende Retleder med Hensyn
til Kunstformen og, «saa at sige, min Medarbeider gjennem hvert
Kapitel, strøget Udskeielser fra Emnet eller forlangt mere eller
anderledes digtet, i Nødsfald selv lagt til. Det er gaat gjennem
hendes Sigt og Stil; thi, kunstnerisk seet, var jeg en uudviklet
Skaber beroende mere paa Lykketræffet end paa det bevidste Blik.
At mine Sjöromaner fik den faste Form, skyldes hendes mere ud
viklede Kunstnerøie og mere hele Kunstfølelse.
Planen til Handlingen i „Lodsen og hans Hustru" fik jeg af
hende. Jeg beskrev hende Helten, Salve Kristiansen, en bleg barsk
sjælelig indbidt Sjømand paa Arendals Brygge. Jeg saa Manden
paa mit Vis og mente, der maatte stikke en mørk Livsoplevelse i
ham, kort en Bog. Men hvad? . . .
„Jeg skal sige Dig det," sa min Hustru med ét. Saa ud
førte hun i store Træk hans jaloux Kjærlighed til hende, som vi
kaldte Elisabeth. Og Kapitel for Kapitel udarbeidede jeg saa og
gjennempløiede vi sammen i 1873 i Rocca di Papa.
Tiden førte imidlertid Ideer med sig. Tilgjængelig for dem
tog hun dem op, og saa aflagrede de sig hos mig.
Og Følgen blev den ny Række Romaner, hvori jeg kan sige,
at det bedste og mest vellykkede, jeg har skrevet, er biet til under
hendes Aand og Indflydelse. Til flere af dem: „Malstrømmen",
„Maisa Jons", „Kommandørens Døtre", „Familjen paa Gilje", „Onde
Magter" har hun ikke blot git Detailler af den Sort f. Ex. som
den om „Ma", at hun aldrig havde Ferier uden de Dage, hun laa
i Barselseng; men til flere er endog Idéen, hvorover Bogen er
bygget, opstaat hos hende. Hun kunde visseligen gjerne, uden at
der skede noget überettiget Tiltag havt sit Navn som Medarbeider
paa Titelbladet.
Det laa imidlertid ikke for en Frue fra vor Tid at ta sin
410

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free