Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Episoder fra Jonas Lies første ophold i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Samliv med Jonas Lie i Rom og Rocca di Papa i det herlige Aar
1872. Jeg har ha\t mange glade og smukke Oplevelser sammen
med ham under dette Italieophold, men jeg siger som Jonas
Lie engang selv sa det er saa langt morsommere og lettere at
fortælle en Historie end at skrive den. Og jeg fortæller gjerne,
som du ved, saa jeg for den Sags Skyld med Glæde skulde fortælle,
hvad jeg har at meddele, til alle dine Abonnenter, hvis du kunde
samle dem i Haakonshallen eller et andet uhyre Lokale, der kunde
rumme dem alle. Men skrive, skrive, Gerhard well, jeg skal
forsøge.
Det var i Vaardagene i Rom med høj blaa Himmel og en
Velsignelse af Blomster paa alle Kanter, paa Monte Pincio, i Villa
Doria og paa alle Torver og Hjørner inde i Byen, men dejligst var
der i disse Dage ude i Kampanjen, hvor Græsset stod højt som
ved Midsommerstid hjemme og mellem sit bølgende Straahav viste
en Rigdom af Farver fra alle de mange Blomster, der gnistrede
med rødt og gult og blaat i Solskinnet. Vi nød alle disse deilige
Vaardage, især da Sciroccoen havde været slem mod os tidligere
paa Vaaren. Men Jonas Lie var ikke rigtig i sit Es.
Man lagede til Tusendaarsfesten hjemme i Norge. Haralds
støtten var jo rejst, og derude i Havbrynet, hvor den stod, skulde den
egentlige Højtidelighed foregaa. Jonas Lie havde lovet at skrive
Festsangen ved denne Leilighed, og jeg har endnu aldrig seet, at
en Mand med en lovet Festsang foran sig befinder sig i et særligt
lyst Hjørne af Tilværelsen. Sangen maatte skrives. Tiden led.
En Dag havde han en Del Vers færdige. De blev læst for
Fru Thomasine, men hun var snart paa det rene med, at Jonas
kunde gjøre det bedre. Jeg fik ogsaa Versene at høre, og jeg maa
tilstaa, at de gjorde liden Virkning paa mig. Der var nemlig det
i Vejen med dem, at de var „laget", der var hverken Saltsmag
eller Tanglugt i Skildringen af Kysten, og Bølgerne rulled slet ikke
med den Lystighed og Fart, som man venter sig af Bølger deroppe
paa Haugesundskanten. Med andre Ord: Billederne var ikke natur
lige, Indtrykkene ikke friske der var formeget Landkrabbe i dem.
Og ingen var villigere til at indrømme dette end Jonas Lie
selv. Han begyndte paa en frisk, men der vilde ikke komme Glid
paa det.
En Dag, jeg sad paa mit Værelse i Via Sistina, bankede det
haardt paa Døren, og før jeg fik sagt „kom ind" aabnedes den
hurtigt det var Jonas Lie.
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
