Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Holskogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Erik Lie gjengir et andet sted her i heftet. Den synes mig
typisk for Jonas Lie. Før billeder og tanker blir færdige hos ham,
har naturindtrykket, det som skabte svingningen, vandret mange
rare veie. Derfor ler Jonas Lie saa godt af de kloge, logiske folk,
som tror, at den korteste vei altid er den retteste. Aa nei, dertil
har vi formeget af trold i os.
Naar vi skulde spise paa Holskogen gik vi i procession fra
det ene huset til det andet, og det baade med præcision og
etikette, for det var ikke netop en gildehal den vesle spisestuen,
saa hver maatte ind paa sin plads efter tur. Og som vi sad her
i hyggelig stemning, kom gamle kjære minder fra den trange spise
stue i Avenue de la Grande Armée, hvor en undertiden bare var
indbudt „efter maden", men ligevel fik en plads ved desserten; for
det heder jo:
Et hjem er der, hvor deiligt rum for fem er,
Skjønt der blandt fiender tykkes trangt for to.
Og mangel paa underholdning har der aldrig været hos Jonas
Lie, allermindst ved bordet. Han og hans frue forstaar den
sjeldne kunst at være sligt værtfolk, at hver føler sig som den
særlige gjæst. Som et maaltid i et hjem skal være, saa blir det
altid hos Jonas Lie, en samlingens stund, en hvilens, krydret af
den fortrolighed og det humør, som sunde mennesker har ved et
godt bord. Derfor var ogsaa Jonas Lies smaa selskaber i Paris i
bedste forstand fester, man kuret til, og baade i Berchtesgaden
og her paa Holskogen fandt jeg igjen dette hjemligt festlige, som
gjør, at alle vi, som har nydt godt af hans og fru Thomasines
gjæstevenlighed, vi kan snakke os varme og glade ved at mindes,
hvor inderlig godt det var at bli optat i dette hjem.
De stod paa stentrappen og havde lyst os udfor trinene.
Høstkvelden var mørk med klare stjerner; mod syd var en lysning,
og Jonas Lies hode med fløielsbaretten nikked i silhouet endnu et
godnat.
Irgens Hansen.
— „Ja, farvel da til næste gang." „Farvel. Farvel."
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
