Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Jonas Lie - Af Breve til Redaktør Thommessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
raris den 12te Noybr. 1887.
Kjære Olaf Thommessen!
Berchtesgaden d. 22 Aug. 1892.
Kjære Thommessen!
Spdl. og livsvarig. Det vilde været en Æresbevisning for sig
og frid Storthinget fra en moralsk og, jeg kan næsten sige national
E’orpligtelse, som det elhrs kommer til at drage paa og faa meget
Tulleri af, helt til den er klaret. Jeg har jo ikke set, hvad Bjørn
son har skrevet til Storthinget, men er vis paa at Formen er, som
den bør være, ærbødig og ikke stødende. Jeg har overhovedet ikke
talt med Bjørnson nu paa fire Uger. Da Telegrammet om Kiellands
gagen kom, reiste han og Familjen paa en Ugestid ud til Kielland
og er ikke kommet tilbage. Saa Idéen om Pension er fuldstændig
opstaat af min egen Hjerne. Det var, fordi jeg var uenig med
Bjørnson om Formen for Kiellandsansøgningen, at jeg nu sidste
Gang ikke gik med paa den; jeg fandt det mindre heldigt at sætte
Storthinget under nogen Tommeskrue og ogsaa mindre klogt, da
jeg tror, det heller virkede som en Grund imod end for Kielland.
Skulde Honøren virkelig kræve det, saa frasiger jeg mig naturligvis
ogsaa min Digtergage; men dertil ser jeg dog endnu ingen alvorlig
Grund fortiden. Jeg faar se Sagens Gang an udover, og jeg
tør ikke forsvare at gjøre Letsindighed, min Stilling er mere
end nok vanskelig før i økonomisk Henseende.
Det var ogsaa en svær Affære, at Garborg ikke er gjenvalgt
til Statsrevisor! det synes næsten at ha været en ren Nedslagt
ning paa Aandens Mænd.
En vakker Dag, jeg sad i værste Susen med min Bog, kommer
der et nydeligt Brev med en nydelig Femtifrancsseddel fra dit
Blad. Jeg blev baade rød og skamfuld, jeg havde sandelig ikke
tænkt paa noget Honorar af Dig; det er da nok heller mig, som
skylder Dig da, og det for saa meget, kjære Ven! Men saa
uendelig lumpen er denne Verden, at, engang annammet
beholdt jeg den; man har saa bedrøvelig meget Brug for Mammon,
sér Du. Og saa faar Du og dit Blad ha Tak da.
Jeg har da netop sendt det allersidste Manuskript til min ny
Fortælling: „Et Samliv." Det er et jevnt Ægteskab saaclan i
Almindelighed, og det kan være en nok saa vanskelig Sag at gjen
nemføre. Hvad Form Eros tar, han maa dog stikke nogetsteds
under ogsaa i Hverdagsknarret. Summen er egentlig, at Kjærlig
heden er en nok saa fin Blomst, der maa plejes af begge Parter,
og at der paa noget Vis maa leves sammen i Fællesinteresse.
Det er ogsaa, naar Velværen kommer, at Forholdet har de far
ligste Skjær at klare. Jeg har derfor tat et Ægteskab, som er
udover den haarde Nødvendighed bare at maatte stride og trælle
for Føden, det er igmnden en rent vældig Fællesinteresse til
at holde dem sammen. Naa ja, jeg har ment noget som dette
her, om jeg har faat det til, er en anden Sag
Tak faar Du ha paa bedste Vis, fordi du vil la mig faa
„Verdens Gang" ogsaa, nåar det blir saa stort og dyrt at skikke.
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
