Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pionerer, pionerer! "
v.
først at virkeliggjøre denne drøm. Det er derfor Amerika er til.
Det er dets mening og sjæl. Det er demokratiets,evangelist blandt
nationerne.
„Har de ældre slegter stanset,
sygnet hen og faldt i staver over der hinsides havet?
Lad os da tage fat, hvor de har sluppet, føre slegten vid’re frem,
Derfor maa han da tilslut ogsaa være patriot og sit fædrelands,.
Amerikas sanger. Det er demokratiet, han elsker gjennem sit fædre
land. Og han synger det i sin helhed og ud fra massernes stand
punkt. De øvrige af Amerikas større digtere tilhører mere enkelte
landsdele, enkelte grupper af folket eller sider af dets aandsliv.
Longfellow er halv europæer, repræsenterer den til den nye verden
overflyttede europæiske kultur. Loweil er professor, den fine, ele
gante, om end samtidigt kraftige og noble personligheds apostel.
Whittier er Ny Englands folkedigter. Men Whitman samler det
hele er „Amerikas skjald". Selv i naturskildring indskrænker
de øvrige sig i regelen til Ny England. Det alene synes at være
deres fædreland. Whitman derimod henter sine billeder fra alle
unionens egne; kanske mest fra de centrale stater med deres vide
prærier og store floder. Og mens nok ogsaa de andre synger
et demokratisk Amerika, har dog ingen saaledes som han fat
tet og følt dets mission som demokratiets apostel i verden, og
ingen som han lagt sin haand paa det, der bagom alle detaljer,
feil og mangler udgjør den amerikanske nations bestemmende
karaktermerke : Troen paa og beundringen for den enkelte,
kjække, selvtillidsfulde personlighed, og kravet paa lige
ret og rum for alle til at leve livet helt og fuldt. Derfor
er det ikke saa helt uden grund og ret, at han skriver „til den
ganske verden" :
„Jeg hører, I ønsker noget, som kan forklare jer denne gaade, vor nye verden,
noget, der kan definere Amerika og dets atletiske demokrati,
’lerfor sender jeg eder mine sange; i dem vil I finde, hvad I soger."
„Syng mig," havde ogsaa hans muse sagt til ham, „syng mig
et digt fra Amerikas sjæl, seirens lovsang, demokratiets fødsel
paa jord."
Man vil saaledes se, at enten Whitman træder frem for os
som „personlighedens skjald", „demokratiets digter" eller „Amerikas
sanger", enten han synger „sig seiv" eller „grundlægger en ny
religion", saa er det altid det samme, han gjør og vil. Det er alt
blot forskjellige former og udtryk for den selvsamme ting.
Skulde Whitman synge, som vi har seet, det var hans hen
sigt at gjøre, det naturlige vanlige menneske og dets liv; skulde
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
