Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Thorel: Anarkismens fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Det vilde være vanskeligt at sammenfatte Nietzsches ideer paa et
par sider. Istedetfor at skrive med Stimers kritiske aand og
ubønhørlige logik, har han mest udtrykt sig i aforismer, undertiden i et
ganske apokalyptisk sprog, han udstøder skrig i indignation og foragt,
stundom lader han sig nøie med ironiske spørgsmaal og forsmaar at
give de svar, de synes at forlange. Stimers verk er produktet af
en streng hjernevirksomhed, Nietzsches er udbruddet af temperament,
der ikke synes at have fundet noget andet middel til at artikulere sig.
Man maa antage, at hvilke livsomstændigheder end Stimer var kommen
i, saa vilde han aldrig være bleven andet end en dialektiker; Nietzsche
derimod vilde f. eks. kunne blevet en fuldkommen liden tyran. Hans
stil er ofte dunkel, med skjønne lyriske glanspunkter, gribende
billeder, overstrømmende, storslagen lidenskab. Hans metafysik er mere
fprvirret, hans udgangspunkt mindre klart end Stimers, fra hvem han
iøvrigt afviger i væsentlige ting. Stirner havde gjort det suveræne
jeg til grundlag for sin filosofi, Nietzsche synes snarere at nærme sig
Schopenhauer; men istedetfor som denne at sammenfatte alt i „viljen
til livet", modificerer han denne grundformel, indskrænker den saa at
sige, idet han fører alt tilbage til „vilje til magt". Det synes
underligt, at hans verk med et saadant udgangspunkt, dog ligesom er den
mest begeistrede forsvarstale for friheden, som nogensinde er
fremkommen. Intet er dog mere logisk. Nietzsche ønsker at se verden
befriet for alle moralske lænker og hundredaarige fordomme; han
fremmaner af fuldt hjerte den tøilesløseste frihed, men kun for at de
væsener, som har det største anlæg til at herske, naarsomhelst skal
kunne underkue de andre. Han siger, der er to slags moral: en
slave- og en herremoral. Menneskeheden har hidtil fulgt den sidste,
siger han, men kun den anden fortjener at følges. „Intet er sandt,
alt er tilladt", siger han videre. Man begriber let, at, for at naa
derhen, maa hans beviser i alle punkter svare til Stimer; og at ord
som sandhed, moral, godt, ret o. s. v. har lige liden betydning for
den ene som for den anden. Det var vigtig at nævne disse to navne
og at pege paa disse filosofers verker, fordi alle anarkisternes
forsvarsskrifter for friheden indeholdes deri, og disse arbeider har det
fortrin at være fuldstændigere, mere logisk konsekvente eller ialfald
mere logiske i sin lidenskabelighed. Man ser, at frihedens idé, drevet
til sin yderlighed, fører til det, som Nietzsche kalder den legitime
despotisme, eller ogsaa til det hyklerske banditvæsen, som vilde blive
resultatet, dersom samfundet skulde formes efter Stimers ideer.
Endnu engang — vil visse pessimister sige — har vi ikke for tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
