Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R. Wallace: Et stykke samfundspsykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
mand, der selv har svunget sig op til millionær, vil være billionær
osv. ad infinitum. Derimod har den mand, der i det væsentlige er
arbeider, ikke nogen lidenskab efter besiddelse. Han kan føre en
plog, låve en maskine, male et billede, fremstille en rolle, skrive et
digt. Det er omtrent alt, hvad han passer til, og da han passer til
det, finder han en fyldestgjørende tilfredsstillelse i at udøve sin
færdighed. Naturligvis har denne forskjel, der her er fremsat i sin store
almindelighed, sin begrænsning. Jeg siger ikke, at den enkelte
kapitalist er den legemliggjorte begjærlighed, og at arbeideren absolut,
iugen glæde har ved besiddelse. Undertiden træffer man kapitalister
med kunstneriske, videnskabelige, filantropiske tilbøieligheder. Og i
arbeidernes række træffer man paa den anden side forklædte
kapitalister, som er arbeidere, fordi skjæbnen negtede dem eiendom, men hvis.
længsel er besiddelse, og som ofte stiger op til at blive kapitalister,
dersom man overhovedet kan kalde det „at stige op". Denne art af
arbeidere skaber ikke det bedste. Folk, som maler, skriver, sætter
sammen maskiner osv. bare for at erhverve en formue eller sit
underhold er ikke de, som beriger verden med skjønhed, visdom eller
opfindelser. Men det er ligesaalidt min mening, at det menneske, som
virkelig finder sin lykke i arbeidet, ikke vil leve af det og gjøre sig
uafhængig ved det. Heller ikke finder den rigtige arbeider altid glæde
ved sit arbeide. Den flinke og brave mekaniker kaster sin hammer
og streiker. Digteren beklager sig over, at musens sønner fødes til
at gjennemgaa savn og lidelser og haan, og forbander sit talent. Men,
det sker, fordi andre hensyn f. eks. vrede over at blive udnyttet,
kommer med i spillet, og saaledes neutraliserer følelsen af at lide
glæden ved arbeidet. Kapitalisten er paa den anden side ikke altidi
en kræmmersjæl eller en gnier. Netop gjennem det grænseløse
begjær reddes han ofte for smaalighed. De motiver, der leder mange af’
vore kapitaltitaner, vilde man kim med urette kalde pengebegjær. Der
ligger noget af en stor og ren impuls i det. Det er begeistring over
det mægtige, det storslagne og over anvendelsen af gigantiske midler
til gigantiske maal. Det maa ikke forveksles med den elendige jagt
efter at rive alt til sig, at hobe øre paa øre — — —. Det
storslagne kaster et forsonende skjær over meget. Dog udvisker ikke alt
dette grundforskj ellen mellem kapitalist og arbeider. De er med
hensyn til motiverne for sine handlinger to fuldkommen forskjellige
væsener; den ene længter efter at bringe verden under sin haand kun
af glæde ved at herske; den andens kraft arbeider paa verden af
glæde over resultatet; kapitalen søger at erobre, arbeideren at omdanne
naturen. Den anden forskjel mellem dem ligger deri, at kapitalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
