Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur: Den yngste generation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
skeligheder for os; den levende celle skulde jo snart opbygges, og
saa var vi ogsaa herrer over livet.
Religion ?
Religion og moral og menneskehedens historie og litteratur
og kunst — kun produkter som vitriol og sukker.
Ja, men der er da noget, som heder religiøs trang?
Hm — atavistisk foreteelse, der kun optræder hos mindre
udviklede individer.
Og nu vidste vi ogsaa, hvad digterne skulde gjøre. De skulde
pent ogsaa blive videnskabsmænd, iagttage og beskrive. Fantasi?
Gammel overtro — istedetfor fantasi skulde de anskaffe sig et stort
antal notisbøger, hvor de skulde gjøre optegnelser, samle materiale,
som de senere skulde ordne og komponere efter videnskabelige
metoder. Emnet havde absolut ingen betydning, en digter skulde
være som en botaniker, blomstens skjønhed har ingenting at sige
for ham; hvad det kommer an paa er, at det er rigtig, at det er
virkelig, slig at romanen kan blive en videnskabelig paalidelig
haandbog for den praktiske politiker og reformator. — Vi troede
paa denne reaktionære realisme, skjønt det holdt. haardt mangen
gang, — jeg har strid mangen haard time mod søvnen for at
komme igjennem Au Bonheur des Dames, der hvor side paa side er
en detaljeret gjennemgaaelse af alle de stoffer, der fandtes i
magasinet, eller i Ventre de Paris, hver gang de uoverkommelige lister
over verdensstadens madvarer kommer. Men jeg troede og jeg
forfegtede, at dette var den virkelige kunst, og der var ialfald ikke
nogen bevidst affektation deri.
Det er utrolig, hvilken magt frasen har over det ganske unge
sind, og jeg har jo i det foregaaende kun talt om de allerførste
studenteraar, medens vi endnu var 17—20 aar. — Eftersom man blev
ældre, og livserfaringen begyndte at rinde ind i sjælen, strøg en stor
del af overmodet og doktrinarismen sin kaas, man smilte af den
tid, man troede paa livscellens kemiske opbygning, og man stod
ved, at mange sider i Zolas romaner var til at springe over. Man
begyndte at forstaa, at livet var for mangfoldigt til at lade sig
fange i nogle faa sætninger, men skjønt man emanciperte sig fra
frasen, saa var dog konturerne til ens livsopfatning trukne saa
dybt, at de ikke kunde udslettes, — vi var og blev realister,
mennesker, der udelukkende interesserede sig for virkeligheden,
forat forstaa virkeligheden, for at fremstille virkeligheden, for at
forbedre virkeligheden. Og ved virkelighed forstodes absolut intet
andet end, det som laa i bevidsthedens klare lys. v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
