Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
arbeidsomme, sparsomme, yderst naive, smaaagtige, godslige folk, der
kryr og ylrer alle vegne i ustandselig travlhed for at tjene det
daglige brød og — smaa-more sig.
Trods udseendet har revolutionens verk fortsat sig under alle
omskiftelser lige fra dens sidste dage. Der er vidnesbyrd om, hvorledes
selv den uinteresserede masse tænkte anderledes umiddelbart efter den,
end før dens udbrud. Og selv da reaktionen var vildest, aarked ikke
dens redskaber at sé tingene som før, revolutionen havde voldtat deres
tanker. Under restaurationen, under borgerkongedømmet, under
keiserdømmet har den sociale omdannelse fortsat sig.
Og efter hvert som aarene gaar, har beau-monden vanskeligere for
at hævde sin plads, om ikke af anden grund saa af den, at de har
mindre og mindre let ved at skille sig tilstrækkelig ud. De har ikke
blot tidens tendens, de har hele tidens materielle udvikling imod sig.
Aldrig saa snart har de fundet en mode i dragt, — demimonden
bærer den; nye sorter eqvipager, nye slags heste, — demimonden og
finantsverdenens parvenuer er dem i hælene eller jager forbi; og bare
et lille halvt aar efter er modesagen bleven almindelig industri og
bæres af al verden. Selv i hjemmenes udstyr er der ikke forskjel
nok. Kunstnerne, som arbeider for fabrikkerne, arbeider for alverden;
de fine farvenuancer, de rige mønstre og former findes ikke blot i det
dyreste materiale. Beaumondens badesteder, disse rafinerede
forlystelsessteder, hvor man leger naturlige som nympher og fauner, eller
fine smaa hyrdeidyller, — ogsaa de erobres af „andre folk". Der
maa reises en kunstig barriere af uhyre priser om steder, som ingen
fordele har for andre steder, men ogsaa denne barriere er ikke altid
høi nok. Pengene er en saa sørgelig flydende vare. Hvor vanskelig
beau-mondens liv er biet, kan sés af et enkelt træk: den indførte at gaa
med bare hænder i selskaber og paa gaden. Den hvide smale haand,
produktet af slægtled, hvem intet arbeid har „plettet1’, den er et
ubedrageligt aristokratmærke. Der ialtfald var da et skillemærke.
Beaumondens ubestridte tilværelse er biet forvandlet til et nervøst jag.
Og nu Paris, deres eget Paris, tilflugtsstedet for alle landes
leve-mennesker; — for hvert aar som gaar, bliver det mer og mer alverdens.
De skyggefulde boulevarder, de straalende sollyse avenuer, de deilige
offentlige haver, hvor det ypperste af gammel og moderne skultur
staar, de pragtfulde bygninger, mindesmerkerne, alle Parises
kunstskatte, dets fortryllende omegn, dets restaurationsliv, theatre og
utallige forlystelser, — alt er snart sagt tilgjængeligt for alle. Restaurationer,
theatre og forlystelser findes i alle afskygninger, ned til det billigst
tænkelige, saa det liv gjennem alle grader gaar over i hinanden. Ståt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
