Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - IV - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Jevrovy, og som tæller mange tilhængere i det russiske publikum, har
for tiden intet fremragende talent i litteraturen at opvise.
Den reaktionære litteratur har det ogsaa gaaet svært tilbage med.
Efter Katkoffs død hensmægter den af blodmangel. Hans efterfølgere
gjør, hvad de kan, for at efterligne ham; men de har hverken hans
talent eller hans indflydelse. Tidsskriftet Russlå Viestnik og dagbladet
Moslcoivskia Viedomsti er faldet i uøvede hænder. Fyrst
Mest-schersky, udgiveren af bladet Graschdanin, anstrenger sig for at
bemægtige sig Katkoffs ledige scepter. Han forlanger blandt andet
ophævelse af alle de reformer, der indførtes af Alexander II, og at
man skal vende tilbage til knut-regimentet.
I den slappe og illusionsløse tilstand, hvori det russiske samfund
og den russiske litteratur nu er nedsunken, oplever vi nødvendigvis et
dobbelt fænomen. Paa den ene side ser vi nu og da nye mænd, som
vil bringe os det nye forløsende ord, medens der paa den anden side
er et talrigt publikum, som intet hellere vil end at høre paa dem og
følge dem. Ak, — alle disse nye ord er kun mystiske hallucinationer
eller metafysiske grublerier. For øvrigt rekrutteres disse nye profeter
for størstedelen af folk uden talent og uden autoritet. Og naar en
mand som grev Tolstoi viser sig, følger det russiske publikum ham
trods alle hans selvmodsigelser.
Den russiske litteratur er blevet ensformig og trist som vort lands
høstdage. Man følger den uden haab og fortrøstning om, at den vil
til at udspile sine vinger, der er lammede af den tvungne uvirksomhed.
Hvor længe dette skal vare, maa fremtiden afgjøre.
N. Michailowsky.
Forbrydelsens filosofi.
Februarheftet af Contemporary JRevieuj indeholder en særdeles
lærerig artikel med ovenstaaende titel. Efter i korthed at have dvælet ved
fortidens grusomhed ligeoverfor forbryderne, og med faa ord at have
defineret det grundlag, hvorpaa al civiliseret kriminallovgivning for tiden
er baseret, (den personlige ansvarlighed) gaar forfatteren over til at
behandle den moderne deterministiske opfatning af forbrydelsen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
