Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. K. Søltoft Jensen. Middelalderlig digtning og moderne pastiche - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
helt eller halvt middelalderlig, der ser megen middelalderlig kunst
og læser middelalderlige digtninge. Med sit kunstnerøie opfatter
han hurtig det centrale, det konstruktive i den aandsretning, som
han her møder, og han faar lyst til at „gjøre" den, at skabe i
dens lignelse, som han ellers kunde faa lyst til at ■ „gjøre" en
skikkelse eller en aandsretning i nutiden. Man finder denne
kunstneriske længsel mod middelalderen udtalt med sjelden voldsomhed
i Huy s mans merkelige og eggende bog La-bas. Middelalderens
dragende magt beror ikke paa, at den selv har frembragt megen
stor litterær kunst — af den enorme middelalderlige litteratur har
kun en meget ringe del egentlig litterær kunstværdi — men paa
dens fantasis uudtømmelige rigdom, paa følelseslivets sterke og
primitive form. Det er disse grundegenskaber ved middelalderens
aandsliv, som under den strenge tugt af det formale
skjønheds-princip, der gjenopvækkes med den klassiske litteratur og kunst,
frembringer renaissancen, i hvilken man ikke tør se et verk af
oldtidsgjenfødelse alene. Man tænke paa, hvad f. ex. Dante,
Rabelais, Shakespeare skylder middelalderen! Som nutidens litteratur
er et udtryk for nerverne, for sensibiliteten, klassicismens for den
rationelle intellektualisme, saaledes er middelalderen de sterke,
usammensatte grundfølelsers, elskovens, hadets, kamplystens tid.
Til dette naturgrundlag har der føiet sig et oprindeligt fremmed,
men snart altbeherskende element: den kristne religion, som med
sin merkelige blanding af naiv sanselighed og subtil mystik maaske
er den interessanteste side af Middelalderens kulturliv.
III.
Det er imidlertid klart, at der i den moderne kunstners
beskjæftigede med en fortids liv, som allerede har givet sig udslag i
en stor litteratur, kan ligge en fare for kunstnerens originalitet.
Der er den iare, at hans kunst kan blive pastiche, hans verk en
kuriositet, et behændig udført kunststykke. Pastichen, den nøie
efterligning efter et bestemt mønster, det være sig en enkelt
forfatters eller en hel tidsalders særprægede kunst, mangler jo netop det,
som adskiller egte kunst fra flitterstads Personlighed og
originalitet. Derimod være forøvrigt ikke sagt, at en fremragende
kunstner ad pastichens vei ikke skulde kunne frembringe noget
betydeligt, men dette skyldes da mindre efterligningens nøiagtighed,
end den omstændighed, at kunstnerens eget væsen skinner igjennem
under den paatagne maske. Jeg skal her blot minde om Balzac’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
