- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
111

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

an paa, er, at den er det problem, som er stillet os. Her begynder
det videre arbeide i Guds rige, forsaavidt talen er om folkearbeide.

Vi skal skride fremad, idet vi knytter nutid til fortid. Jesus
var ikke kommen for at opløse, men for at fuldbyrde. Han gav
keiseren, hvad keiserens er. Han forandrede verden; men han var ingen
revolutionsmand. Det er hans storhed, en storhed, som vi kanske tørst
da faar øinene op for, naar vi har oplevet endnu flere revolutioner.
Revolutionen er altid trodsig og umoden, den slaar istykker og tænker-,,
at noget bedre skal fremstaa ved slaget. Jesu sjæl er for vid og for
■dyb til at kunne være revolutionær i ordets almindelige betydning. Der
kun komme tider, hvor der skal mod til at være eller blive Jesu
tilhænger i denne henseende; men i ethvert tilfælde er Jesu holdning
ikke svaghed, men styrke. Havde han været revolutionær, saa havde
han ikke tjent verden mere end f. ex. Bar Ivochba.

Jesus var fuld af tillid til Gud lige til korset. Han gjennemlevede
mørke timer, men han beholdt det trøstige sind, der stammede fra
samkvem med hans himmelske fader. Derfor kan han ogsaa paa en
enestaaende maade meddele tillid, slig som vi trænger den midt i
pessimismen og overfladiskheden. Hvad kan i vore dage give mod til at
haabe paa en fornyelse af kristendommen og samfundet, om ikke følelsen
af et uløseligt samfund med Gud. Denne følelse er en meget sterk social
og politisk faktor. Her vil prøven for de fattigere dele af fisket
komme til at ligge. Lykkes det dem at vinde Gudstillid midt under
det tryk, de lider under, vil deres skridt være sikre, og deres
bestræbelser krones med held. Kun tillid til Gud giver den seighed, som
maa til i den sociale proces, dersom den skal faa det rigtige udfald.

Vi kunde gaa videre og tale om Jesu stilling til den enkelte
personlighed og om hans paabud om et samfund i broderlighed, men
dette er tilstrækkeligt, da det her jo kun gjælder at antyde, hvorledes
vi tænker os det religiøse i det kristelig-sociale. Den, som vil have
et bibelsk bevis for, at Jesus virkelig blev opfattet saaledes og ikke
anderledes af sine første tilhængere, ham beder vi at læse opigjen
beretningen om de første kristne i. Jerusalem.

Den større eller mindre tilbøielighed til historisk kritik af
evangelierne har liden eller ingen betydning for, hvad vi har udviklet i
dette afsnit. Ogsaa den kritiske historiker maa indrømme, at der var
en tid, da Christus blev troet paa i evangeliernes aand. Og vi vil
gaa tilbage til denne tro, ligesom Luther greb tilbage til Paulus.
Udvikling paa religionens omraade kan kun opstaa gjennem
urkristendommens renæssance; thi religion uden aabenbaring er tom vind. Vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free