Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
læsning ikke længer kan forstaa strømningerne i folket. For at kunne
møde „de dannede" har theologerne drevet paa filosofi, og æsthetik.
Men er det ikke ifølge Jesu aand endnu vigtigere for det brede, store,
fattige folks skyld omhyggelig og alvorlig at studere folkepsykologi og
samfundslære i theori og praksis?
Den som oftere har anledning til at tale om religion med
socialdemokrater, ved, hvor indgroet deres mistro til alt, som heder prester
er. De gjælder simpelthen som den kapitalistiske klasses lønslaver.
Man tiltror dem ikke længere, at de mener det godt med det fattige
folk. Denne stemning kommer i mundtlige ytringer endnu meget
skarpere tilorde end i den socialdemokratiske presse. Selv om der i denne
stemning er meget ugrundet, og selv om den miskjender utallige
presters gode hjertelag, saa er det dog et livsspørgsmaal for den geistlige
stand, om den kan overvinde den nu eksisterende mistro derved, at
den ærlig gjør den fattiges sag til sin. Den kan ikke dette uden at
komme i et spændt forhold til de besiddende klasser. Det lader sig
nu engang ikke gjøre at være ven baade opad og nedad paa samme
tid. Eller har kanske den Herre Jesus udført dette kunststykke? Vil
I forstaa det bedre end han? Forsøg, om I kan!
Det kommer ved det her udviklede mindre an paa én ny lære end
paa en ny praksis inden kirken, mindre an paa theologi end paa religiøst liv.
Jesu livs religion skal og maa gribe den geistlige stand og har den
allerede begyndt at gjøre det, saameget desto bedre. Og naar vi
begynder at se alt i Jesu aand fra vore ringeste brødres standpunkt, saa
vil ogsaa kirkehistorien udlevere skatte, som nu kun kjendes af
fagmænd. Hvad kirkefædrene siger om rigdom, fattigdom, eiendom, rente
og samfundsliv ,vil blive fremtidens theologers skatkammer. Luthers
skrifter om aager vil af presterne blive benyttet som breviarier,
renteforbudets næsten tusenaarige historie vil blive kritisk og praktisk belyst,
kortsagt, man vil lidt efter lidt se, hvilken „sky af vidner", der stiger
ned til os fra fortiden, naar vi først for fuldt alvor tilegner os
kristendommen.
De ortliodokse lutheranere lægger med rette vegt paa, at presten
skal forblive i sin sfære og ikke fuske juristen eller politikeren i
haandværket; han skal forvalte ordet og sakramentet. Det er vi ganske
enige i. Den geistlige skal forvalte ordet, men ikke blot kirkeordet,
men Gudsordet, saaledes som det kommer gjennem Jesu mund. Dette
Gudsord skal han prædike for nutiden ligesaa konkret, drastisk og
agressivt, som Jesus gjorde det for sin tid. At holde en almindelig
kjærlighedsprædiken er en let sag, men at forkynde: den, som har to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
