Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Vi tror, at det „sociale problem", naar clet udvikler sig videreT
nærmest vil spaltes i to store spørgsmaal: kapitalspørgsmaalet og
organisationsspørgsmaalet. Hvad det sidste angaar, har socialdemokratiet
udrettet store ting blandt industriarbeiderne. Associationerne og
fagforeningerne er ogsaa i vore øine værdifuldt materiale til fremtidens,
bygning. Heller ikke synes socialdemokratiets organiserende kraft paa
nogen maade at være udtømt. Vi tror, saaledes at det ogsaa vil være
istand til at gjennemføre handelsbetjentenes organisation. Om det vil blive
socialdemokraterne, som kommer at organisere landbefolkningen, eller
om det nærmest maa ske gjennem antisemiterne, ved vi ikke. At man
i længden ikke kan organisere hele dele af befolkningen efter
antisemitismens formel, er vel klart; men der lader sig dog tænke en blanding,
af konservative, marxistiske og antisemitiske tanker, som i længere
tid vil kunne beskjæftige en folkegruppe, der hidtil har sovet under
konservatismens vinger. Sikkert er, at de kristelig-sociale maa se paa
organisationsbevægelsen med den største opmerksomhed, fra hvilken
kant den end ledes.
Medens organisationsspørgsmaalet kræver en specialisering af
studiet og agitationen, blir der tilbage et komplex af problemer, som i
ligehøi grad gjælder alle dele af folket, og som derfor i lige høi grad maa
behandles i alle enkeltorganisationer. Dette kompleks af problemer
kalder vi kapitalspørgsmaalet, og her er det, vi bebreider
socialdemokraterne deres optimistiske fatalisme. Den borgerlige liberalisme havde
som bekjendt grundsætningen laissez aller, laissez passer, og denne
grundsætning arvede socialdemokraterne og formulerede den omtrent
saaledes: jo mere man giver koncentrationen frit spillerum, desto
hurtigere vil det være ude med det kapitalistiske system, derfor er vi
principielle frihandlere og forstyrrer ikke Rotschild og konsorter i deres
verk, som ved skjæbnens gunst (vi ved ikke, hvorfor, men det maa saa
være) i grunden maa tjene vor sag. I denne opfatning ligger paa
engang baade socialdemokratiets styrke og dets svaghed. Dets styrke,,
fordi enhver stor optimisme tiltrækker mennesker, fordi denne lære er
istand til at skabe en stemning, som er lig stemningen inden mange
religiøse sekter, der sætter alt sit haab til en stor vredens og
salighedens dag, og som modig arbeider sig gjennem hverdagsligheden,,
fordi det tusenaariges morgenstjerne jo allerede staar paa himmelen. —
Dets svaghed, fordi en saadan stemning ikke let kan vare længere end
en menneskealder. Den borgerlige verden er ikke saa faldefærdig,,
som man siger, „expropriatørernes expropriation" fuldbyrdes ikke, og
produktionens koncentratioen udvikler sig ikke med en mathematisk
proces’s hurtige sikkerhed, kortsagt socialdemokraterne kommer ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
