Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
den intet andet end netop jorder, huse, bergverk, fabriker: hvorledes
vil man da kunne koncentrere bedriften uden samtidig at koncentrere
kapitalen? Men denne indvending er kun rigtig, saalænge man paa forhaand
identificerer kapital med produktionsmidler. Vi bruger ordet kapital i
betydning af et retskrav paa endel af produktionen, vi forstaar ved
kapital papirbilledet af de virkelige ting, hypothekerne, pantebreve,
■aktier, vexler, o. s. v. kortsagt det privilegium at nyde renter af
nogensomhelst art. Kapitalkoncentration heder saameget som Rotschild,
Bleichrøder og konsorter. Da nu kapitalkoncentrationen kun der, hvor
den er i hænderne paa store enterprenører (Krupp, Stumm), tillige er
produktionsconcentration, medens dette ikke er tilfælde, hvor den opstaar
ved jordrente (hypothek, leie), saa er kampen mod den private
udnyttelse af jordrenten i vore øine den nærmeste og bedste vei for de
kristelig-sociales praktiske antikapitalisme. Uden at sværme for de
almene „naturrettigheder" til jord og grund, mødes vi her med Henry
George og hans disciple. Hvad der skiller os fra de konservative og
antisemiterne, er vort arbeide for en videre produktionskoncentration;
hvad der skiller os fra socialdemokraterne og de borgerlige liberale,
er vor forkastelse af kapitalkoncentrationen. Hvad der betegner os som
arvinger af kirkehistorien er den nye opfatning af det ældgamle
rente-jDroblem. Doktor Martin Luther skrev 1540 sin „opfordring til
pre-;sterne om at prædike mod aager". Vi finder, at Luthers nationaløkonomi
•er forældet, men at hans kristelig klare blik endnu den dag idag træffer
•det rette: Pengebegjærlighed og aager er dødssynder, ethisk og
-økonomisk.
I de to ord: folkeorganisation og antikapitalisme ligger uendeligt
arbeidsstof. En kristelig-social bevægelse, saaledes som vi tænker os
den, vil ikke bygge ud i det blaa, saaledes som socialdemokratiet,
men vil heller ikke lade sig nøie med at opstille et par krav, der lader
sig gjennemføre i ti aar. Det er ganske forkjært: man opstiller nogle
tamme fordringer, som allerede har eller snart vil faa alle forstandige
menneskers bifald, og saa undrer man sig, naar disse
selvfølgeligheder — en smule arbeidérbeskyttelse og en draabe skattereform —
ikke stanser menneskene i deres udvikling. For smaa formaal springer
ingen i ilden. De kristelig-sociales hovedfare er at blive smaa og
.snevre og forsigtige. Vort løsen maa være: praktisk og stort!
V.
Hvem er det, vi venter skal blive deltagere i det kristelig-sociale
arbeide? For at besvare dette spørgsmaal maa vi skjelne mellem to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
