Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
saa let. Heller ikke haandverkeren forekommer os saa moden for den
kristelig-sociale bevægelse, som mange af vore venner tror. Han er
vistnok antikapitalist ligesom vi, men i de fleste tilfælde er han tillige
imod produktionskoncentration. For ham gjælder det mindre en ny
samfundsorden, som ogsaa kommer den fattigste til gode, end
opretholdelsen af hans egen smule selvstændighed. Derfor vil han ialmindelighed
mere faa høre, hvad han ønsker at høre, hos konservative og
antisemiter end i vore forsamlinger. Spørgsmaalet er kun, om disse partier
kan opfylde hans forventninger. Først naar haandverkeren indser
nødvendigheden af en social nydannelse, hvad der mest er tilfælde, naar
han kommer ind i husindustriens sfære (snedker, skomager) vil han,
ifald han er kristen, være tilbøielig til den kristelig-sociale opfatning.
Og hermed er vi komne til det samfundslag, som vi maa henvende vor
første, alvorlige opmerksomhed paa. Det er udkanten af
socialdemokratiet, det er den del, som har løsnet sig i den kemiske folkeproces,
men som endnu ikke er krystalliseret. Dertil hører, som netop sagt,,
næsten hele husindustrien, ogsaa der, hvor den i mange aar har givet
socialdemokraterne sin stemme, fordi den ingen anden har havt til at
repræsentere sig. Hvor der er husindustri, der er endnu for det meste
krist ndom, der er tilknytningspunkter for os. Til denne gruppe hører
endvidere en hel del ubestemmelige arbeidere, der vanskelig lader sig
organisere, jordarbeidere, dagarbeidere, b}rbud, portierer, tjenere.
Sandsynligvis kan man ogsaa stille opvarterne i denne række. Dertil
kommer droskekuske, sporvognskonduktører, smaa bestillingsmænd. Disse
befinder sig for det meste i en meget pinlig situation. Deres stilling
fordrer en vis statstroskab af dem, og deres nød en vis socialisme.
De vil derfor slutte sig til det parti, hvor begge dele lader sig forene.
Det er socialdemokratiets bark, hvori der endnu kan stige ny livssaft,
dersom den bearbeides alvorlig fra kristelig side. Om dette kristelige
arbeide virkelig vil blive gjort, lader sig endnu ikke sige, — men vi
haaber det.
At, man ogsaa i den kristelige leir lærer at forstaa organisationens
kunst, viser de evangeliske og katholske arbeiderforeninger. Antallet
af de katholske har jeg ikke ved haanden. Paa evangelisk side er
forholdet dette: 1882 grundede Fischer i Gelsenkirchen den første
evangeliske arbeiderforening. Siden er der opstaaet et velbygget net af
indbyrdes forbundne foreninger. Forrige aar talte man 75000 medlemmer.
Deraf falder paa Rhinprovinserne og Westfalen 37000, altsaa
halvparten. Den anden halvdel er fordelt paa de andre induetriomraader i
evangeliske egne.
De evangeliske arbeiderforeninger var i sin oprindelse mest rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
