Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: En tak til herr Collin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«nsmareridt, — der jo netop har til hensigt at „trötta ut" os.
Leiligliedsvis møder vi vel ogsaa, som hos Obstfelder, en dybere
fornemmelse af livssmerten, end vi er vante til. Men hvad vi
for-’øvrigt har, er en del muntre, kamp- og oppositionslystne unge mænd,
som vil afskaffe os ældre og bringe sin retning til magt, — akkurat
hvad en normal, sund ungdom skal ville.
„Dekadenter" har de kaldt sig, fordi oppositionen i Paris og
Kjøbenhavn en tid kaldte sig saa; desuden begreb de, at ordet i ikke
ringe grad vilde ærgre os gamlinger.
Dekadence i europæisk forstand er vistnok noget andet, end
hvad vi lier kan præstere. Den ægte dekadent er født. Om
hans blod ikke, som konsul Krogh i „Bastarder" mener, er grønt,,
saa er det ialfald tyndt, og dertil for lidet. Det karakteristiske
for den rigtige forfaldshgur er m. a. o: Svækkelse i livskilderne,
medfødt senilitet. Vi er ikke udslidte nok til at kunne frembringe
slig daarligdom i større kvantitet. Det kan bli en og anden
stakkars krok, som tusler omkring; men det kan ikke bli nogen
„Retning". Selv vore gamle familjer har jo jevnlig blandet sig med
ungt blod.
Saa har vi desuden vor fattigdom til at holde os oppe med.
Fattigdom driver til arbeide. Dertil kommer, at for den fattige
vil der altid være saa meget, som han ikke kan naa, at lian altid
faar en del illusioner i behold og altsaa aldrig kan blive blaseret.
Kong Salomo har lov til at komme til det resultat, at alt er
forfængelighed, eftersom lian kan formodes at have prøvet „alt"; men
hvis Jørgen hattemager tillader sig sligt, saa tror vi, at det er
syttenaarsblaserethed o: tomheden ved intet at have oplevet, og
manden blir morsom.
Faren hos os har da egentlig kun været den, at ungdommen
tro sig forpligtet til at affektere dekadence.
At vore finere handelsbetjente var med her, kunde enda saa
være. Men jeg kan fortælle det, som værre er. Fra vore gildeste
fjeld og fjordbygder har jeg set „dekadence"-tegn. Man sender
mig jo stundom manuskripter .... Da blev jeg ræd. Hvem ved;
en vakker dag begynder vel budeierne paa vore sætre eller
matroserne paa vore skibe ogsaa at bli livstrætte. At
Blegne. Blegne.
Langsomt.
Bort,"
Og da blir .det for morsomt her oppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
