- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
137

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ikke mindst paa kunstens omraade liar man anledning til ofte
at ærgre sig over. hvor daarlig vi forstaar at hæve arven efter vore
fædre, hvorledes den ene retning afløser den anden, uden at de
opsparede rigdomme overføres og bringes til at virke sammen med
de nye fund. De fleste forfattere ser livet under én synsvinkel;
de danner sig en opfatning, som de befæster med aarene —
befæster saa sterkt, at de ofte tilsidst murer sig selv inde. Det er
ganske vist saa, at den enkleste barnetro hyppig skaber den mest
fuldkomne harmoni, og at begreberne harmoni og skjønhed gjerne
stilles sammen. Der er vel heller ingen, som vil negte den kunst
sin anerkjendelse, der laan er sin skjønhed fra hjertets enkle og
uanfegtede fred. Men hvad man derimod maa beklage, det er, at
de aander, der eier et fyldigere forraad af menneskekundskab, der
sidder inde med evne til at absorbere et større antal af modsigende
sandheder, at disse saa ofte nøier sig med en haandfuld doktriner,
hvormed de maaler livet. Endnu mere end de producerende
kunstnere rammer dette kritikerne. Hos kritikerne er barnetro en
dødssynd. For dem gjælder det at leve hurtig og rigt, at vide meget
og forstaa meget. En bannerførende kritikers synsmaader bør
indeholde essensen af alle tidligere udvundne sandheder.

Det gi ælder, som sagt, at holde øiet aabent for livets
mangfoldighed. Jeg indbilder mig, at der inden den nuværende ungdom
findes en ikke liden gruppe, som, hvormeget den i andre
henseender kan fattes, har sin styrke netop heri: i et roligt og søgende
blik, i en ærlig vilje til fordomsfrit at besigtige livets indviklede
maskineri. Muligt, at indtrykket af de tusen hjul, der griber ind
i hinanden, undertiden forvirrer os. Jeg skal indrømme, at vi er
bange for at trække afgjørende slutninger — vi gjør saa at sige
ikke vort arbeide fra os — vi beskyldes for uklarhed, og med en
vis ret. Vi udtrykker os ofte dunkelt og ofte ufuldstændig.

Og „det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte", heder et
gammelt ord. Men „heri ligger netop", sier Valdemar Vedel, ,,de
dunkle og vage udtryksmaaders berettigelse; thi det dunkle,
uudsigelige i stemninger og forestillinger har vel ogsaa sin ret til at
udtrykke og meddele sig." — Det er efter min mening ofte baade
rigtigt og klogt af en kunstner ikke at ville fremtvinge en altfor
stor ^klarhed. Det gjælder baade, naar en vag følelse gjengives i
Tage ord, og naar en psykolog ligefrem lader staa aabent visse
overgange, visse sjælelige udviklingstrin, han ikke heltud har kunnet
kontrollere. Det er som oftest den mest ærlige, der „profeterer
stykkevis".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free