Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
smertelig nydelse, der trøster og staalsætter ham. er liam hans
væsens rygrad. I)e fleste af hans breve begynder i mol;
idethele-taget befinder Constant sig ofte i mol; han er meget af en Werther,
han omgaaes. mens han er ung, stadig den tanke at begaa
selvmord — saavidt jeg erindrer, gjorde han endogsaa et mislykket
forsøg — men naar han har betragtet sit melankolske jeg længe
nok, lister der sig et smil over lians fint forstaaende træk, og hans
andet jeg, det parodierende, tar ordet. Og man føler, hvord;m de
sirlige, epigrammatisk tilspidsede ord. hvormed han besørger sin
egen henrettelse, volder ham en ganske særegen glæde. Efter en
saadan afstraffelse tillader han, lig en munk, der nylig liar staaet
skrifte, atter sin sentimentalitet nogle smaasynder. — Det morer
liam, midt i den høiere tragedie, i det snart douce, snart
lidenskabelige tonefald, hvori han taler til sin moderlige veninde,
madame de Charriére, at kaste ind en liden sætning, med
nonchalant gratie, med et smil, der pludselig breder et skjær af
latterlighed over det hele. 1 etpar af lians mest melankolske breve
afbryder han saaledes stemningen ved at fortælle om sine „tre
skjorter" — alt fik være for hvad det var — „inen jeg har baj-e
taget med mig tre skjorter, det er alligevel det værste, De
indbilder Dem ikke, hvad jeg lider." Og undertiden, naar han har
været særlig varm i sine indberetninger om engelsk folkeliv —
hvad han forøvrigt ikke har bragt synderligt ud af — undslipper
det ham, at det hyggeligste ved den hele reise igrunden er at
tænke paa al den komfort, der venter en, naar man kommer hjem.
— Han tager sig aldrig selv helt seriøs; han forlangte det
egentlig heller ikke af andre. Jo — etsteds optraadte lian hyppig
meget seriøst: det var paa talerstolen. Naar han kom paa
tribunen, var han den store og alvorlige, for landets vel bekymrede
patriot. Og han blev troet af mange. Sainte-Beuve og flere med
ham har imidlertid,-som ovenfor anført, sine tvil ligeoverfor dette
alvor.
Det er naturligvis ikke bare sine egne svagheder, Constant
morer sig over. Han har ogsaa adskillig glæde af sine
medmennesker. Han er ikke fri for at raillere sine veninder en smule;
det hænder, at han i sin korrespondense med én af dem morer sig
ypperlig over en anden, som han ogsaa korresponderer med, og
som han forøvrigt er meget hengiven. Bagefter er han rigtignok
endel skamfuld. Han er idetheletaget selv meget rede til at
indrømme sine forseelser. Det selvportræt, han tegner os i „Adolphe",
søger han intetsteds at flattere. Og naar han staar ligeoverfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
