Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guillaume Ferrero: To Moraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
aarsagerne andre; især magtbegjær og den overbærenhed, den
offentlige mening har ligeoverfor uhæderlige handlinger, som begaaes af
statsmænd. De allerfleste mennesker er hæderlige af frygt for de
følger, krænkelsen af de ethiske principer medfører: og nu viser
hos de fleste moderne nationer baade de politiske partier og hele
folket en overdreven mildhed i sin bedømmelse af statsmænd og
deres handlinger. Det er maaske en levning fra det absolute
kongedømme, da staten mere var en herre, som maatte smigres, end
en tjener, som man retter paa, naar han ikke gjør sin pligt; men
sil.kert er det, at magten og heldet endnu den dag idag gjør alt
tilladeligt for politikerne. Og naar man ikke føler byrden af en
streng kontrol fra sit parti eller af en exemplarisk afstraffelse af
den offentlige mening, indretter man sig saare bekvemt med moralen
•og dens fordringer.
Dette forklarer os en smertelig historisk kjendsgjerning, som
alle, der har studeret historie med en uafhængig aand, utvilsomt
er blevne slagne af: at staten, paa faa undtagelser nær, aldrig har
været en meget moralsk organisation. Staten, som troende og
idealistiske jurister kalder rettens organ, har altid selv været den
sidste til at overholde de love, som den paalagde borgerne; og
langtfra selv at give exe nip let paa det moralske fremskridt, har
den tvertimod været trukket ind i denne udviklingslinje ved sine
undersaatters stadige anstrengelser. Gift og dolkestik var politiske
vaaben, længe efterat den slags voldsmidler var forsvundne i de
private seder. Middelalderens konger slog falsk mynt for sin egen
regning, medens de dømte private falsknere, som konkurrerede
med dem, til hjul og steile. Den politiske moral har overalt
udviklet sig langsommere end den individuelle moral. Dette forklarer
os ogsaa den besynderlige, næsten utrolige kjendsgjerning, at
overlegne aander som Elisée Reclus kan slntte sig til de anarkistiske
idéer (om de end ikke billiger dynamitattentaterne): de er næsten
udelukkende blevne slagne af denne ene side af problemet, af statens
moralske underlegenhed i sammenligning med individets, hvad der
er en følge af de to slags moral, og de er da kommet til det
resultat, at staten bør tilintetgjøres. De betænker ikke, at dersom man
skulde tilintetgjøre alle ting, som liar skyggesider i verden, saa
maatte man tilintetgjøre hele menneskeheden, ja end ogsaa naturen:
det, som er slet, bør forbedres, men ikke tilintetgjøres. Derfor
bør to nationer i vor tid i denne henseende være gjenstand for
alvorlig opmerksomhed og grundigt studium. England og Scliweitz,
hvor modsætningen .mellem den individuelle og den politiske moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
