Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179.
Freiland adskiller sig ikke blot fra de socialdemokratiske og
anarkistiske systemer, der hidtil har seet dagens lys, men ogsaa
fra den nu gjældende saakaldte civilret, derved, at den ubetinget
støtter sig paa det liberale bourgeoisis principer. — Disse principer
er: 1) industriens frihed paa det økonomiske omraade; 2)
eiendomsrettens ukrænkelighed; 3, erkjendelsen) af den enkeltes
interesse som det virksomste motiv til økonomisk virksomhed.
Den nuværende økonomiske tilstand, saaledes som den er
opbygget af de borgerlige institutioner, hviler ogsaa tilsyneladende
paa disse tre principer; den borgerlige ståt proklamerer dem
høi-tidelig som de grundpiller, hvorpaa dens politiske og retslige
organisation hviler, men praktisk handler den imod dem paa alle
punkter. Den anerkjender tilsyneladende individets frihed, men
gjennemfører i virkeligheden slaveri for den overveiende majoritet
af menneskeheden. Den indrømmer denne majoritet alle tænkelige
rettigheder, men fratager den samtidig den første og vigtigste af dem
alle: retten til at leve. For at kunne eksistere er ni tiendedele af
menneskene tvungne til at arbeide for andres fornøielse, og da mennesket
jo bør leve for at udøve de rettigheder, der er dem indrømmede,
saa blir den frihed, der er indskrevet i civilretten, for de ni
tiendedele af menneskene, praktisk seet, kun en bitter ironi. Der er
ingen frihed, hvor der er slaveri; den, som har ret til at gjøre
krav paa andres arbeidsprodukter, er og blir deres herre. Dette
er en sandhed, som var vel kjendt af oldtidens støre politikere og
filosofer, og som først er glemt af de sidste generationer.
Bourgeoisiet proklamerer eiendommens ukrænkelighed, idet det
gaar ud af den ganske rigtige grundsætning, at eiendom maa være
den nødvendige konsekvens af den personlige frihed. Men det
berøver de ni tiendedele af menneskene enhver eiendom, idet de
ganske glemmer, at, ifølge naturlig og skreven ret, arbeide er kilde
til al eiendom, og at følgelig enhver burde beskyttes i besiddelsen
af de ting, han selv har produceret. Det er ikke eiendommen, men
tvertimod expropriationen, som er den nuværende økonomiske
tilstands basis.
Sluttelig proklamerer det borgerlige samfund den personlige
interesse som motivet for økonomisk virksomhed, mon i praxis yder
den kun faa exempler paa folk, som arbeider i sin egen interessse;
alle, eller næsten alle, drager enten kun fordel af andres arbeide
eller arbeider kun for andre; det er ikke den individuelle interesse,
men netop ophævelsen af denne interesse, som er regelen.
Hvad socialdemokratiet eller den autoritære kommunisme an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
