Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189.
nonsens; thi naar f. ex. 50 mand har forladt A. og er gaaet over
til B., saa vil ikke udhyttet i A. synke ned til V2 million; det vil
i A. snart være 800,000 kilogram, i B. 2,400,000 kilogram; i A.
vil snart den individuelle arbeidskraft betegnes ikke ved 100,000
kilogram, men ved 160,000 kilogram og i B. derimod vil den ikke
vedblive at være 200,000 kilogram, men kun 160,000 kilogram; og saa
vil der ikke længere være nogen grund for arbeidskræfterne i A. at
udvandre til B. Tvertimod, dersom der i begyndelsen havde været
en overdreven udvandring fra denne side, vilde der isaafald have
været et motiv til at vandre tilbage, og i et samfund, hvor den
frie udøvelse af den frie interesse ingen hindringer møder, vil dette
motiv være fuldstændig tilstrækkelig til at gjenoprette den naturlige
ligevegt mellem udbytterne.
Saaledes er i korthed FreilancVs principer i sin almindelighed.
De, som ønsker at lære de nærmere detaljer at kjende, vil finde
dem i mine bøger. Jeg har nu kun tilbage at sige et par ord om
den praktiske anvendelse af disse principer.
Det er efter min mening ubestrideligt, at de ovenfor udviklede
principer strax vilde kunne indføres i de nu existerende
borgersamfund. Slaveriets tid er for menneskeheden et tilbagelagt
stadium. Vi har opnaaet herredømme over naturkræfterne og derved
muligheden af at sikre ethvert menneske overflod, dersom han vil
levere et passeligt arbeide. Slaveri — under hvilkensomhelst form
— er kun den nødvendige konsekvense af fortidens arbeidsvilkaar.
For at kunst og videnskab skal kunne opstaa og existere, er det
nødvendigt, at der ialfald er nogen mennesker, som har overflod
og otium, og saalænge udbyttet af det menneskelige arbeide var
saa begrænset, at selv den dygtigste med fuld anvendelse af al sin
energi og kraft neppe kunde tilfredsstille det animalske livs
behov, saa kunde overfloden og otium’en kun opnaaes derved, at
mennesker exploiterede mennesker. Derfor udvikledes udnyttelsen
og blev en institution, som anerkendtes af alle civiliserede folkeslag.
Men den har til alle tider været mod naturen. Det anerkjendte
allerede Aristoteles, at slaveriet vilde ophøre, „dersom nogensinde
spolen løber uden væver og plogen bevæger sig uden okse." Og
Bacon havde det allerede paa det rene, da han skrev sin Nova
Atlantica, der kun adskiller sig fra min Ireiland derved, at han
havde forudanelsen om moderne samfundsformer, længe før deres
forudsætninger existerede, medens mine svagere øine først har
opdaget dem, efterat disse forudsætninger foreligger. Og det er ogsaa
Christus’s tanke, naar han forbander dem, som mætter sig af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
