Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vanitas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232.
mig saa gammel og mit blod saa koldt. Smyg dig op til mit bryst,
min varme pige, slaa dine arme om min hals og læg din mund til
mit hjerte, at din unge aande kan løsne de stivnede pulsslag.
Duiij a:
Tal, min konge, tal, min elskov, thi dine ord synker som
blanke toner nedigjennem mit skumle blod. Tal, min konge, saa
slumrer Dunj a ind ved din barm.
Kongen:
Du er skjøn, min elskte, som liljerne i Babylon, din pande er
bleg og kold som maanens skjær paa fjeldenes sne, men dine øine
— dine øine er som altenens straalende stjerne. Jeg vil smide en
gylden spænde til din dunede læg og fæste tigerens hvide tænder
isammen til et belte 0111 dit liv. Men dine øine — dine øine nynner
min sjæl sin høisang.
D u n j a:
Der synker mulm gjennem alle mine tanker, og angsten sidder
paa lur i mit hjerte, og derfor maa du være hos mig — din sjæl
hos min sjæl —; thi den vei vi skal vandre er ensom, og der
ligger skumring over sletterne. Og i eg skal fortælle dig et underligt
eventyr, jeg hørte af den vise mand, der boede ensom i bjergene.
Hans haar var saa hvidt og lians blik saa dybt og ingen vidste,
hvorfra han var kommen. Men dette var den vise oldings
fortælling: Paa den store høislette laa der i den graa old en vældig stad.
Og der førte fire veie til staden, en gik mod syd til Babylon, til
de skjønne kvinders by, en gik mod nord til Niniveh meel de
brogede buegange. Og en gik mod øst til Indien, hvor luften bølger
af Nardus og Caimus, og hvor Stenegen drypper med den søde
honning. Men en gik mod vest til Taurus, til de vældige krigeres
land. Asra hed en yngling, der boede i den store stad. Han
havde sølv og guld og hans tunica var af kinesisk silke, besat med
indiske perler og hans harem var fuldt af Persiens skjønneste piger.
Men dog var ikke ynglingen lykkelig. Og se! en dag stod Asra
op og snørede sine sandaler af tykt læder om sin fod og fæstede
en kamelliaars kappe om sine skuldre. Thi Asra vilde søge lykken.
Og Asra vandrede til Babylon, til de skjønne kvinders by. Og de
skjønneste af Babylons kvinder skjænkede ham sin kjærlighed, de
toede hans fødder med rosenolje og salvede hans lemmer glatte og
slanke med kostelige salver og tørrede hans hud med sit bløde
kildrende haar. Men lykken var ikke i Babylon. Da snørede Asra sine
sandaler af tykt læder 0111 sin fod, og lian fæstede sin kappe om
sine skuldre og vandrede afsted. Og Asra gik mod øst til Indien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
