Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heine: Av „Junge Leiden“. Traumbilder nr. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239.
Knapt havde de lydt, de siste ord,
da åbned sig gravenes sorte jord
og lette gestalter frem nu steg,
omringed den spillemand heftig og skreg:
Elskov! Elskov! ak, din magt
har os her i graven lagt,
har os hid til mørket bragt, —
hej, hvad er vel nu din agt?
Slig hyler de høilydt og vånder sig vildt
og skriger og stønner og sukker stiilt;
om clen spillemand danner de gale en ring,
han griber sine strænge og ser sig omkring:
Bravo, bravo, — altid gal!
I velkommen være skal!
I har hørt det,
trylle-ordet, jeg i munden førte?
Her vi ligger år på år
stiilt og rolig
i vor triste, trange bolig;
hvad om nu vi løs os slår!
— Narre var vi før, i livet,
og til elskovs hede lykke
har vi av vor sjæl hvert stykke
i vanvittig rasen givet.
— Denne nat skal ingen sove,
hver skal høit og helligt love
at berette,
hvordan elskovs store magt,
hvordan elskovs vilde jagt
har til dette
triste sted ham engang bragt. —
Da hopper av kredsen, så let som ingen ting,
et skindmagert væsen — og ser sig omkring:
En skrædder-svend jeg var engang
med nål og med saks;
mit arbejd gik med lystig sang
med nål og med saks:
men da min mesters datter kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
