Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heine: Av „Junge Leiden“. Traumbilder nr. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242.
Slig spottede hr. greven og fanged mig på stand,
og rundt ham stod hans tjenere og jublede som han.
„Jeg er jo ingen tyv, for fanden;" råbte jeg da harm;
„jeg vilde bare hvile i min elsktes hvide arm"
Men der hjalp ingen bønner, der hjalp ingen prat,
det vared ikke længe, før strikken var parat.
Da solen kom på himlen, den undrede sig;
den så en mand i galgen, og manden var jeg. —
Da lød en lystig latter fra spøgelse-koret,
med sit hoved under armen tog en sjette til ordet:
Til skoven gik jeg elskovs-syg
avsted med bøssen på min ryg.
Jeg drev omkring på fugle-jagt,
og ravnen skreg: Giv — agt! Giv — agt!
Ak, fik jeg dog en due fat,
jeg bragte straks den til min skat!
Så tænkte jeg, og dybt i skov
mit øie speided efter rov. —
Hvad kurrer dér med kælne kys?
to turtelduer er det, hys!
Jeg nærmer mig — med spændt gevær, —
og se, min elskte fandt jeg dér,
Det var min elskte brud, min skat,
av fremmed mand i favntag tat.
Nu, gamle skytte, træf! — Det lød;
■og manden lå der, stiv og død. —
Snart efter bøddeltoget drog
med mig igjennem samme skog.
Man mestermanden tegnet gav,
og ravnen skreg: Hug — av! Hug — av!
Da lød en lystig latter fra spøgelse-koret,
og deu spillemand selv trådte frem og tog ordet:
Jeg også en sang har sunget,
men den er nu sunget ud;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
