Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245.
emanation af Gud. Deres noget uklare panteisme bragte dem til med
forkjærlighed at benytte allegorien; en prøve paa deres spirituelle
anvendelse af denne er det billede, hvormed de et sted betegner
forholdet mellem Gud og verden: Gud er som en gnist, og verden er som
den lysende ring, der sees, naar gnisten dreies hurtigt rundt i
mørket. Et af de omraader, hvor deres allegoriske fremstillinger især
har bredt sig, er den profane poesi, og da særlig drikke- og
kjær-lighedssangene. Den maade, hvorpaa de forstaar at variere dette
tema med en sindrig fastholden af den teosofiske bagtanke, er i
sandhed beundringsværdig og gjør den anakreontiske allegoriseren til et
af de merkeligste fænomener i hele verdenslitteraturen. Et betegnende
eksempel er følgende digt af Djolal-eddin Rumi i tysk gjengivelse.
Weisst Du, wer der Schenke ist,
der die Geister tränket,
weisst Du, was Getränke ist,
das der Schenke schenket?
Schenke der Geliebte ist,
schenket die Vernichtung. *)
Das Getränke Feuer ist,
dran Du trinkst Erleuchtung.
Trinke der Verziickung Trank,
brenne in der Liebesgluth!
Tropfen sucht den Untergang
gern in seiner Seefluth.
"Weinhaus ist die ganze Welt,
jedes Ding ein Becher,
unser Ereund den Becher halt,
und wir sind die Zecher.
Trunken selbst die Weisheit ist
ganz in Rausch versunken,
trunken Erd und Himmel ist,
alle Engel trunken.2)
Til denne eiendommelige kategori hører ogsaa Hafis, og vi kan
saaledes bedre forstaa den dobbelte betragtning, som han til de for-
Nemlig tilintetgjørelse af ens eget, selviske jeg, hvorved det bliver muligt
for den enkelte personlighed at fortabe sig i guddommen, hvilket er den
høieste lyksalighed.
2) Orient und Occident, I, Pag. 325.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
