Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252.
Immermann liavde til dels ret. Her som overalt gjorde den
gamle regel sig gjældende :■ decipit exemplar vitiis imitabile. Disse
efterlignere besad hverken Goethes kundskaber eller hans aand, og
udbyttet af deres stræben mod orienten kom derfor blot til at bestaa
af enkelte, løsrevne pjalter, hvori de drapperede sig for at se ud som
persere. Men selv om de ogsaa med stor omhu udelukkende talte om
bylbyl i stedet for nattergal, og fyldte deres vers med ord som Allah,
Islam, Mufti, Saki, Huri osv., ståk tyskheden dog igjennem og
resultatet af denne kontrast blev alt andet end tilfredsstillende.
Vi vil derfor ikke opholde os ved disse, men vende os til de
to betydeligere personligheder, der i deres efterfølgen af Goethe viste
mere aand og selvstændighed, nemlig Rückert og Piaten.
Naar vi sammenstiller disse to mænd, saaledes som det ogsaa
almindelig er tilfældet i større literærhistoriske arbeider, maa derved
dog straks tages et betydeligt forbehold. Rückert og Piaten
nævnes i almindelighed under et, fordi begge har støttet sig til orienten,
•og fordi de to tilsammen staar som Tysklands ypperste versifikatorer,
men dermed hører ogsaa forbindelsen op; thi i aand og dybde kunde
den sidste langtfra maale sig med den første.
Hvad specielt Rückerts stilling til orienten angaar, maa det
siges, at faa eller ingen’har opfattet de østerlandske ejendommeligheder
fra et æstetisk standpunkt med en saadan skarphed som netop han;
foruden at besidde en lige saa stor lethed som Goethe til at leve
■sig ind i en fremmed kultur og en uvant tankegang, besad han tillige,
hvad denne saa ofte havde savnet, en udstrakt fylde af positive,
sproglige kundskaber. Arabisk, persisk og sanskrit beherskede han med
sikkerhed, men skjønt han lever og virker som professor i orientalske
sprog, tager den akademiske grundighed dog aldrig luven fra den
digteriske aandsfrihed, og vi ser derfor, hvorledes Rückert forstaar at
uddrage det bedste af de forskjellige literaturer, som han beskjæftiger
sig med, og han bliver den eneste europæiske digter, for hvem endog
■den indiske poesi naar at faa nogen indflydelse.
Rückerts arbejder paa det orientalske omraade falde i to
afdelinger, dels hans frie efterligninger af østerlandske forfattere, iblandt
hvilke hans omplantning af Hariri’s berømte Makamer staar som
det ypperste i hele verdensliteraturen paa oversættelseskunstens
omraade, dels hans egne digtninger, som „Erbauliches und Beschauliches"
•og „Weisheit des Brahmanen". Overalt hos Rückert træffer man som
det første kjendemærke den mageløs virtuosmæssige sprogbehandling;
Die Verwandlungen des Abu Seid von Seruz. Frei nachgeb. von Fr. Rückert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
