Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254.
bringe et harmonisk indtryk, men disse fordringer formaaede Piaten
aldrig at indløse. Med en ensidighed, der kun kan forklares ved en
ligefrem mangel paa digterisk aand, klamrede han sig fast til det
formelle, og med sin sædvanlige, utaalelige selvbevidsthed forlangte han
laurbærkransen for sin pande, naar et rigtigt vanskeligt versemaal var
lykkedes for ham.
Af de orientalske versformer var det især Ghaselens, som Piaten
med forkjærlighed benyttede; det maa indrømmes, at noget mere
formfuldendt end disse vers ejer den tyske literatur næppe, men dermed
er ogsaa alt sagt. Heine siger i sin berygtede polemik mod Piaten
i anden del af „Reisebilder" paa sin sædvanlige, ondskabsfulde
maade:’ „Wenn ihm auch die Musen nicht hold sind, so hat er doch
den Genius der Sprache in seiner Gewalt, oder vielmehr, er weiss
ihm Gewalt anzuthun; denn die freie Liebe dieses Genius fehlt ihm",
og heri har han fuldstændig ret. Platens stræben løb derfor
fuldstændig ud .i sandet; han vilde erobre den orientalske Ghasele-form
for det tyske sprog, ligesom Voss og Goethe tidligere havde gjort
med heksametret, men da den nødvendige forudsætning herfor var, at
alle var saa store sprogkunstnere som Piaten, og da denne selv paa
den anden side ikke besad digterisk overlegenhed til at vinde
tilstrækkelig autoritet, mislykkedes dette forsøg og virkede snarere i
modsat retning, hvorfor ogsaa P. Hej-se klager over, at Platens
„äus-serliche Reinheit der freien Eigenkeit unsrer deutschen Art geschadet
hat". x). Det havde været bedre, om Piaten havde lagt mærke til
de betydningsfulde ord, som Goethe fremfører i West-östlicher Diwan",
hvor han omtaler sin egen efterligning af Hafis (Hafis nameh 7,
•sidste strofe):
zugemessne Rhytmen reizen freilich,
das Talent erfreut sich wohl darin;
doch wie schnelle widern sie abscheulich,
hohle Masken ohne Blut und Sinn.
Selbst der Geist erscheint sich nicht erfreulich,
wenn er nicht, auf neue Form bedacht,
jener todten Form ein Ende macht.
En ejendommelig mellemproportional mellem Rückert og Piaten
er en endnu levende digter, der vel fortjente at drages frem til en
mere synlig plads end den, han i øieblikket indtager, nemlig grev
Adolph Frederik v. Schack. Han forbinder Rückerts filologiske kund-
Loepers Einl. til Goethes West-üst. Diwan, Ges. Werke, Hempel-ausg.
IV. pag. XLI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
