- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
261

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261.

desto bitrere sandhed." — Og at den paragraf har været den
ledende i naturalismens og pessimismens morallov er noget, vi
sandsynligvis ikke har grund til at klage over; thi uden den vilde den
almindelige psykologiske opfattelsesevne saavelsom den ethiske
virkelighedssans staa paa et meget lavere standpunkt, end den nu i
almindelighed gjør; uden den vilde man endnu ta tiltakke med
mange svævende fraser om barmhjertighed, næstekj ærlighed og
broderskab, som nu har maattet vige for konkrete undersøgelser af,
hvad der skal gjøres for at rette paa de værste meningsløsheder
og uretfærdigheder.

Men der er heller intet iveien for, at der hos en anden
ligesaa gediegen kunstner kan findes en moralsk lovbogsparagraf,
der siger: „Du skal forsøge at udtrykke positive eller negative
moralsætninger i en fantasifuld og plastisk skjøn fremstilling af
menneskelige karakterer og livsforhold." Og vi har sandsynligvis
heller ingen grund til uden videre at fordømme denne paragraf,
der bevidst eller ubevidst har været den ledende i mange af de
største skribenters moralkodekser helt fra de franske klassikere og
Holberg til „Kreutzersonaten" og „Paa guds veies" forfattere.
For mange kunstneres vedkommende er en saadan moraliserende
tendens endog det høinende element i deres stræben, der gir deres
arbeider den ild og kraft, der vel ogsaa æsthetisk betragtet udgjør
deres væsentlige storhed.

Lad kunstnerens morallov indeholde hvilke paragrafer den vil,
naar den bare anviser ham den maade at benytte sin individualitet
paa, der stemmer bedst med samfundets tarv! Lad den, der
forstaar den kunst at præke moral med fantasiens og følelsens sprog
gjøre det, og lad den, der ikke forstaar den — men kanhænde
magter den rent objektive fremstilling saameget desto bedre —
lade det være!

Det er ligesaa borneret at nægte en poetisk udført
moralpræken navn af kunst som at nægte en „rent" psykologisk livsskildring
dette navn. Enhver fremstilling, hvorved vi uddyber hinandens
forstaaelse af enten den objektive verden (den udenom os) eller
den subjektive (den indeni os med dens tanker og følelser) er
enten videnskabelig eller kunstnerisk. Enhver fremstilling, hvorved
vi betjener os af en strengt logisk fremgangsmaade med
dokumenterede kjendsgjerninger til udgangspunkt, kommer ind under
kategorien videnskab. Enhver fremstilling, hvorved vi derimod betjener
os helt eller delvis af fantasiens og følelsens udtryksmaade, falder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free