Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269.
ønskelige respekt. Det er først, efterat bruddet med grev de P.
er-indtraadt, at hun kommer i en vanskelig stilling.
Constants karakteristik af Ellénore er interessant:
„Ellénore-besad kun en almindelig begavelse, men hendes tænkemaade var
klog og retfærdig, og hendes enkle og klare bemerkninger virke-,
de undertiden slaaende ved deres nobelhed og følelsens tinhed.
Hun havde mange fordomme; men alle hendes fordomme gik i.
modsat retning af hendes egeninteresse. Hun holdt i høi grad
paa et korrekt liv, just fordi hendes eget efter almindelig opfat-,
ning ikke var korrekt. Hun var meget religiøs, fordi religionen
haardt fordømte hendes maade at leve paa. Hun modsatte sig i
den daglige konverbation strengt alt, hvad der vilde forekommet an-,
dre kvinder kun en uskyldig spøg, fordi hun altid frygtede for,,,
at man paa grund af hendes stilling skulde anse sig berettiget til
at ta sig friheder. Hun vilde helst kun modta mænd af den høi-,
este rang og de mest udadlelige seder, fordi de kvinder, som hun
skalv for at bli sammenlignet. med, ialmindelighed omgir sig med et,
blandet selskab, og medens de slaar sig til ro med tabet af den
almindelige høiagtelse, i deres forskjellige forbindelser kun søger
den glade adspredelse. Ellénore var kortsagt i stadig kamp med
sin skjebne. Hun protesterede saaatsige med enhver af sine
handlinger og ord med den rangklasse, hvori man vilde anbringe hende,,
og naar hun følte, at virkeligheden var sterkere end hun selv, og
at hendes anstrengelser ikke formaaede at forandre hendes stilling,,
saa var hun dybt ulykkelig.
Hun opdrog to børn, som hun havde med grev de P., „med
megen barskhed. Man skulde undertiden tro, at en hemmelig
modvilje blandede sig i den mere lidenskabelige end ømme
hengivenhed, hun viste dem, og paa en maade gjorde dem besværlige for
hende. Naar man i god mening gjorde en bemerkning om, at
børnene vokste, om deres anlæg, om den løbebane, de skulde slaa
ind paa, saa man hende blegne ved tanken om, at én dag vilde
hun bli nødt til at betro dem hemmeligheden ved deres fødsel. Men
den mindste fare, en times fraværelse, bragte hende til at skynde
sig tilbage med en ængstelighed, hvori der afspeilede sig etslags
samvittighedsnag og ønsket om, ved sine kjærtegn, at skjænke dem
en glæde, som hun selv ikke fandt deri. Denne modsætning
mellem hendes følelser og den plads, hin indtog i verden, havde gjort
hendes humør meget ujevnt. Ofte var hun grublende og taus,
undertiden talte hun med stor heftighed. Da hun, ogsaa midt i den
mest almindelige konversation, pintes af en og samme tanke, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
