Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Korostowietz: Det kinesiske theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283.
Keiseren fortsætter i sin monolog opregningen af store begivenheder og ender
med at udtrykke sin glæde, over at freden er gjenoprettet.
K eiserind en (kommer ind) — Jeg har forladt mit palads for at se Eders
majestæt. Det evige liv ønsker jeg min herre. — —
Keiseren — Træd nærmere.
Keiserinden. Jeg hilser den evige.
Keiseren. Sæt dig.
Keiserinden. — Tak, majestæt.
Keiseren. — Hvorfor er du kommen?
Keiserinden. — Go-ai er blevet vred og har slaaet mit barn. Min herre
dømme i denne sag.
Keiseren lader kalde prinsessen, sin datter, og spørger hende, hvorfor
hendes mand har slaaet hende.
Prinsessen. — Min fader, keiseren, og min moder, keiserinden tillade
mig at fortælle dem min ulykke, og jeg skal sige dem alt. Min husbond, den
plumpe, liar opført sig mod mig paa følgende maade. Efterat have hengivet
sig til sine udskeielser, kom han drukken hjem og slog mig uden grund.
Han bad mig ikke om noget, han tildelte mig kun slag. Han sagde, det var
ham og hans saar, min fader skyldte sit land. Og efterat have krænket mig
saa aabenbart, jog lian mig ud og lod kalde en elskerinde. —
Derpaa følger en dialog mellem keiseren og keiserinden, og keiseren lader
den skyldige komme ind. Han kommer med bundne hænder, omgivet af
soldater og ledsaget af sin gamle fader Go-tsu-i. Denne vender sig mod sin søn
og minder ham i en pathetisk monolog om, hvorledes keiseren, for at lønne
ham for hans militære bedrifter, gjorde liam den naade at give ham sin egen
datter tilegte, og ender med at bebreide sin søn, at han har vovet at løfte
sin haand mod sin hustru.
G o-a i’. Fader, hør paa mig, før du skjænder paa mig. Paa din fødselsdag
vilde jeg gaa og hilse paa dig, bøie mig for dig. Parvis begav alle paladsets
beboere sig til dig. — Men min hustru forblev i slottet og vilde ikke —
paa-grund af stolthed — gaa og hilse paa min fader og moder. Og skjønt min
hustru er et jaspisblad paa en gylden gren, saa greb dog harmen mig, og jeg
slog hende. Nu ved du sandheden, og dersom keiseren tinder mig skyldig, lad
ham saa vælge en anden egtemand til sin datter. . .
Herefter følger en livlig dialog mellem Go-tsu-i og keiseren. Faderen
finder, at hans søn liar fortjent dødsstraf, men keiseren deler ikke hans mening..
Han lader den skyldiges hænder løse, og efter atter at have ladet ham iføre
de prinselige klæder, begynder han forhøret.
Keiseren (til Go-ai) — Fortæl mig alt.
G o-a i — Eders slave liar forstaaet, at Jao og Scliun har befalet menneskene
at ære sine forældre. Jeg har modtaget prinsessen til hustru, og det er ved
Eders naade, at jeg er blevet den Eviges (o: keiserens) svigersøn; jeg skylder
Eder derfor mere end livet. Men siden bryllupsdagen har den røde lygte*)
altfor ofte været ophængt udenfor prinsessens dør–og jeg maatte gjøre mange
ceremonier for at kunne omfavne min hustru.
Keiseren. — Prinsessen har feilet. Hor nu, hvad jeg befaler. Den røde
lygte skal ikke hænges udenfor prinsessens dør. Fortsæt. —
*) Tegn paa, at Ga-o’i ikke kan træde ind i prinsessens værelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
