Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lissiva.
a
Der er rundt og stort i fjorden, hvor Kjelnæsset stikker sig ud
langt og lavt over skalherg forneden og bjerkekratt langs ryggen, —•
aaben, blank havplads mellem fjeldene, Jonsvarre, Ymasvarre,
Storkaren og Anderstinden paa sørsiden, stille og hvide i mægtig rad ved
siden af hverandre mod himlen; og paa nordsiden, bag Kjelnæsset
Skarlandsfjeldene i uredig vase. Midtveis i fjorden, en mils vei af
begge land, ligger Storholmen. Men endda der er vidt og aabent
mod vest, er der til stadighed taalelig stilt i fjordgabet. Ude i
havbrynet ligger Skreiholmene og løfter sig i solveiret og tar af som en
murvold for storsjøen, naar den sætter til derudefra. Og i
paalands-veir kan skumvæggen staa ende til himmels over Skreiholmene.
Der flyr meget og mangeslags fugl om Kjelnæspynten. Maasert
skriger der støt, i seilende flokke mellem pynten og Storholmen; over
vandskorpen flakser lom og skarv efter hverandre i linje som perler
paa snor med strakte halse og benene opunder sig, til de plasker ned
og lægger sig til at fiske etsteds ude i fjorden. Inde i fjærestenene
ligger eflokken og kurrer og koser sig med skjæl og fjæremark, og
stundom slaar fiskeørnen skudsnart fra svimlende hjmlen midt ned i
eflokken eller i ryggen paa en torsk, som er oppe i vandskorpen
forat sole sig.
Oppe mellem hjeldstængerne iland eller paa gjødselmarken
indunder husebygningerne hopper ogsaa de skidne kraaker med alskens
hæsligt kræk og skrig. Men kraakerne er nye paa pladsen. De har
ikke været der mere end de hundrede aar • eller vel saa det, husene
har staat. Anderledes med efugl og maase, skarv, lom, teist og kjel,
som før den tiden raadde grunden alene, da Kjelnæspynten stod
hus-løs som det meste af landet opover i leden. Det var bare fuglen og
fisken dengang, i sol om somrene, nætter og dage mellem
fjordfjeldene, som i hine tider neppe havde navn og benævnelse som nu; og,
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
