Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
— Kors! paa kirkegaarden?
— Du er nok en dum én du!
— Er du klokere du da?
— Ved du ikke, at de graver døde folk ned paa kirkegaarden?
— Jo, folk saa.
— Ja, og synger salmer til.
— Hø — tror du ikke, jeg kan salmen da!
— Kan du?
— Ja vel. Mor min har lært mig den.
— Hvem er mor din?
— Marja Storholmen.
— Kan hun synge?
— Ja. Kan ikke din mor?
— Nei. Ingen her kan.
— Aa — liaa! Mor min synger hele dagen!
,—• Jeg vil heti til mor din og høre.
— Det kan du ikke.
— Hvorfor?
— Fordi jeg ikke vil ro dig.
— Hvorfor vil du ikke ro mig da?
— Tror du, jeg vil ro én, som har trold til farmor da! Ne — nei!
— Kan du synge?
— Ja; godt.
— Faa høre.
— Nei, ikke her.
— Hvor da?
— Bag laaven kanske. Hvis der ikke er folk.
— Hvorfor ikke ellers?
— Jeg skjæms, kan du vide.
Helga gik resolut over gaarden med Lissiva efter sig og bag
laaven. Men der stod to karer og slibte en Ijaa. Saa hen bag
borgestuen. Der var ingen. Helga satte sig i græsset, og Lissiva stod
ved siden af. Saa sang han:
Gud hjælper den, som ene gaar
paa livsens vide veie,
for suk og sorg og hjertesaar
hans naadefavn fuldaaben staar,
den er saa sødt et leie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
