Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry George: Arbeidsløslieden i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Arbejdsløsheden i Amerika.1)
En epidemi af saakaldet velgj ørenhed feier over hele x4.merika.
Fra New-York, hvor den nye, kolossale United Charities Building,
en filantrops milliongave, paa en storarted maade vidner om, at kampen
imod hungeren i længden overstiger en kommunes økonomiske evne,
fra Chicago, hvor raadhusets gange og kirkernes døre aabnes som et
ly for alle dem, som er saa fattige, at de bare ønsker en slig seng
velkommen, indtil Seattle ved Pugetsund eller Tampa ved den
mexikanske golf — overalt anraabes alle, som har noget at give bort.
Kommunebestyrelser, kirker, handelskammere, godseiers elskaber,
arbeiderforeninger og kjøbmandssamfund skjænker til og indsamler til
velgjørenhedsfonds. Embedsmænd afstaar en procent af sin gage,
politimænd, jernbane arb ei dere, bestillingsmænd, fabrikarbeidere, ja endog
daglønnere kniber lidt af sin løn, og man giver afkald paa endel af
sine fornøielser for at øge bidragene til velgjørenheden. Man
foranstalter velgjørenhedsballer, velgjørenhedsselskaber og opretter
velgjø-renhedsfond af alle arter. Et stort blad opretter et klædningsfond, et
andet stort blad et brødfond og i Askland (Wisconsin) har man lavet
en velgjørenheds-kjødpostei paa to og tyve fod i gjennemsnit og 1/i
ton af vægt. En af New-Yorks spidser anmoder hver eneste elev
paa de offentlige skoler om et daglig bidrag af en kold potet og et
stykke brød til bespisning af sultne, og for at ligheden med den
døende romerske republiks „brød og skuespil" (panes et circences) skal
være fuldstændig, forlanger man ogsaa, at kirkerne hver eftermiddag
skal være aabne, og at man skal spille for masserne, og foruden fri
•ernæring ogsaa skaffe dem fri musik.
Og dog har der hverken været ildebrand eller oversvømmelse,
ingen naturrevolution, ingen ødelæggelse af fiender udenfra.
Aarsti-derne er komne i rette tid, vi har havt vor vaarregn og vor høstregn,
og jorden har ikke negtet at give sit udbytte. Kornmagasinerne har
været fjddte til overflod, og varerne, selv de, som vi har forsøgt at
fordyre ved vor toldtarif, har aldrig været saa billige som nu.
Den mangel, som bringer det hele land i nød og forfærder det,
er mangelen paa arbeidsleiliglied. Eor de arbeidsløse er det,
vel-gjørenheden kræves, ikke for dem, som ikke kan eller vil arbeide,
men for dem, som er istand til det, og som gjerne vil, men som uden
selv at have skyld ikke kan finde arbeide. Den allerstørste del af
•de store masser, der nu lider nød i dette land, er ærlig, maadeholden
og arbeidsom; dette er nu saa klart og anerkjendt, at farisæerne, som
ellers præker, at fattigdommen er en følge af dovenskab og ødselhed,
og fanatikerne, som tilskriver den drukkenskab, for øieblikket maa
forholde sig ganske rolige. Men hvoraf kommer det da, at folk, som
kan og vil arbeide, intet arbeide kan faa? Det er ikke underligt, at’
ikke-arbeide bringer nød; thi kun ved arbeide tilfredsstilles menneskelige
behov. Men dersom man siger, at almindelig udbredt fattigdom
kommer af almindelig udbredt udygtighed til at finde arbeide, da forklarer
man ikke nøden bedre, end om man f. ex. vilde sige, at mangel paa aande
]) Zukunffc 4de Juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
