Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry George: Arbeidsløslieden i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
tvinger dem til at antage. Og paa den anden side bestemmes
efterspørgselen efter arbeidskraft fra arbeidernes side for største delen
af deres efterspørgsel, som opnaar sin kjøbeevne ved det, som de
erholder for sit arbeide, da de udgjør og altid maa udgjøre den store
flerhed af et hvilketsomhelst folk. Paa samme maade, om vi begynder
fra den anden ende: enhvilkensomhelst analyse bringer os tilslut
til den konklusion, at arbeidsleiligheden og lønnens høide i sidste
instans afhænger af den støne eller mindre lethed i adgang til land
af den pris, som arbeidet maa betale for landets afbenyttelse.
„Mangel paa arbeidsleilighed" er en forholdsvis ny klage i de
forenede stater; tidligere hørte man aldrig tale om det hos os. Der
var mangel paa arbeidsleilighed i Europa; men paa denne side at
Atlanterhavet var ubehageligheden — det var det udtryk, der
ialmin-delighed benyttedes — mangelen paa arbeidskraft. Derfor indførte
man negere fra Afrika og kontraktmæssig bundne lærlinger fra Europa,
derfor solgte mænd, som ikke kunde betale overfarten, sin arbeidskraft
for et vist antal aar for at komme herover, og saa begyndte denne
store indvandringsstrøm, der har bidraget saameget til at befolke vort
land. Hvorfor var der nu dengang paa den ene side af Atlanterhavet,
mangel paa arbeidsleilighed og paa den anden mangel paa arbeidskraft?
Hvad var aarsagen til denne forskjel, af hvilken alle andre sociale og
politiske differencer kun er konsekvenserne?
Adam Smith saa den og udtalte det i sin Wecdth o† Nations;
men man trængte igrunden ikke nogen Adam Smith til at sige det;
thi enhver, som vidste noget om de to lande, var bekjendt dermed.
Forskjellen var, at i dette land var jord og grund billig og let at
erhverve, medens den i Europa var dyr og vanskelig at opnaa.
Jorden er i de forenede stater stadig blevet dyrere, og som følge derat
hører vi ikke mere om „mangel paa arbeidskraft", nu hører vi ogsaa
hos os kun om „mangel paa arbeidsleilighed".
I den første fjerdedel af dette aarhundrede besøgte en dannet
og tænkende englænder, Edvard Gibbon "Wakefield, dette land. Han
saa dets store hjælpekilder og bemerkede forskjellighederne mellem
det engelske talende samfund, som her voxede op, og det, som han
var vant til hjemmefra. Idet han saa paa alt ud fra en
samfundsklasse, der er vant til at betragte den øvrige menneskehed som skabt
til fordel for sig, mente han, at skyggesiden i de forenede stater var
mangel paa arbeidskraft. Dette tilskrev han endog de høiere klassers
raahed, deres mangel paa livets forfinelser, nydelser og delikatesser,
saaledes som man ialmindelighed finder dem hos det engelske
aristokrati. Wakefleld var ikke den mand, der iagttog kjendsgjerninger
uden at søge deres sammenhæng. Han saa, at denne mangel paa
arbeidskraft kom af jordens billighed i dette land, hvor store
strækninger af de offentlige domæner stod aabne for kolonisation til priser, som
kun var nominelle. Skjønt en mand af sin egen klasse og tidsalder,
der ikke et øieblik tvilede paa, at landet var skabt for at tages i
besiddelse af grundbesiddere, og arbeiderne skabte til at tilbyde de
høiere klasser sit arbeide, var han dog en mand med megen
indbildningskraft. Han saa den for den engelske race bestemte fremtid i
opbyggelsen af nye nationer der, hvor der nu kun var umaadelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
