Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Hjernø: Fantasus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
nu ejer jeg kun hencles minde.
Det kommer hver skumringens stille stund,
det tegner et blik og en brændende mund,
to blændende skuldre, to smidige arme,
ønsker og løfter og ord, som er varme. —
Aa, ja da, den tid!
— hvor aned vi vel, hvad der skjultes deri
af modgangskvaler, — hvor anede vi.
Langt bedre det er saa at føie sig fri! —
Det mente vi fælles, saa skiltes vi bråt,
— vi mødes vel atter en „mindets" nat. —
Nu har jeg tabt dig, men ejer dit minde;
og tiden har bragt mig en ny elskerinde.
— Hellere tusind’, som evigt forynge,
end én, som skal sidde ved vuggen og synge
„Visselulle min Lire,
visselulle min Lire,
havde jeg saadanne fire!"
„Klappe, klappe kage. ."
Ja, klappet jeg blev og i lænker lagt,
— skjæbnen har vist mig sin kolde magt:
ét ord har bragt mig de tusind’ savn,
ét blik har slængt mig i tvilens favn,
ét lune har tærsket mine tanker til avn,
som spredes for de svageste vinde;
min skjæbne har været saa trist og tung,
at skjønt længselsdrukken og endnu ung,
jeg sidder med dødsspiren inde;
én vilje har knuget min egen ned,
har søgt at kue min kjærlighed,
at stænge for hvert et minde;
én vilje, ét lune, ét ord, ét blik,
tvil, som fødtes, og haab, som gik —,
— moder til alt, — én kvinde! —
„Klappe, klappe kage. ."
Der kommer den dag, du mødes med mig,
— den sejerens dag — og da giver jeg dig
svig og haan og brud — ja, alt tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
