Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
dagslivets evige mas og bekymringer. Vor pligt er det at rive dena
ud af sløvheden, at vække dem, at lede dem, at lære dem at beskytte
sig selv „hjælp dig selv, saa hjælper himlen dig," siger et gammelt
fransk ordsprog. Det er ikke saa: „Hjælp dig selv, himlen hjælper
dig ikke." —–Nei, nei, lad os ikke henfalde i mystik og drømme.
Lad os bruge menneskenes kræfter til at befri menneskene med. Der
som er ung, eller næsten ung, De vil komme til at opleve skjønne
ting — og saa, godaften. Det er sent, og jeg har endnu et snes.
breve at skrive — —."
IV.
Jeg var noksaa forvirret, da jeg kom hjem. Alle disse tanker
forekom mig noget eksotiske; hvad der gjør saa sterkt indtryk paa
sjælene ved Volgas, Missisippis og Themsens bredder, lader kanske
de lette og spottende sjæle ved Seinen fuldstændig i ro. Shelley,
Tolstoi, Stilart Mill er en noget substantiel næring for indbyggerne af
La Fontaines og Voltaires land.
Og om aftenen, efter dineren, saa jeg navnene paa de store
franske forfattere lyse paa bindene, som omslutter deres verker: Montaigne,.
Marivaux, Moliére, Rabelais, Montesquieu. Vilde de have forstaaet?
Ivanske, men hvor de vilde have railleret disse galskaber!
Mens jeg sad og tænkte slig, ringte det paa min dørklokke. Det
var en af mine unge venner, D . . . Skjønt han er adskillig yngre
end jeg, saa er vi dog næsten kamerater; thi hans aand er meget
moden, og jeg har forsøgt at holde paa dette unge hjerte.
„Jeg er kommet" sagde han, „for at kvikke inig lidt op; for
jeg er i et sort humør, og mine tanker er lystige som en regnfuld
morgen."
„Ja, da kommer du heldig op i det;" og jeg fortalte ham i faa
ord, hvad jeg havde oplevet om dagen.
„Hvor disse mennesker er lykkelige!" sukkede han.
„Hvad! Er du ogsaa blevet pessimist nu? Du har sandelig
ingen undskyldning. Hvad kan du ønske dig? Du er ung,
uafhængig, dit navn begynder at blive kjendt. En skjøn frémtid staar dig
aaben — — og saa er du fortvilet. Hvis jeg ikke kjendte dig, vilde
jeg sige, det var affektation, men det vilde jo være for dumt, især
ligeoverfor mig." Han bare trak paa skuldrene. „Naa, ja, naar det ikke
er for at gjøre dig interessant, saa tilstaa ialfald, at det er
kjærlighetssorger. Og saa beklager du dig? Findes der noget, meI-e
betagende end kjærlighedens taarer!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
